3 tips til at give dit barn en god søvn
Del med dine venner

Oplever du tit problemer, når barnet skal sove? På en travl hverdag er der bare ikke plads til søvnproblemer, og især ikke når det kommer til barnets søvn. Små børn skal gerne have en god og lang nattesøvn, så de er friske til en lang dag. Dog kan det for mange forældre være noget af en udfordring at få barnet til at sove, når lejetøjet ligger ovre i hjørnet og frister, og det simpelthen er for kedeligt at ligge i sengen. Heldigvis kan du ved hjælp af et par nemme tricks sagtens skabe de rette rammer for en god nattesøvn, så dine børn måske lige frem vil glæde sig til at sige hej til Ole Lukøje om aftenen.

Faste ritualer

Weekenden er til filmaftener og sjov underholdning, mens hverdagen for alle børnefamilier bliver nødt til at bestå af en række faste aftenritualer, så børnene kan vænne både krop og hoved til, at det er sovetid. Derfor gælder det om at indføre et par faste ritualer såsom tandbørstning på det klokkeslæt, aftenspil på det tidspunkt og godnatlæsning i sengen halv otte. Hermed ved dit barn nøjagtigt, hvad der venter hende/ham og er tryg ved tanken omkring de faste gøremål. Når godnathistorierne skal læses op, kan børnene hver aften vælge en bog, så de også har mulighed for at tage valg i forbindelse med de faste rutiner.

Faste sengetider

Selvom det er sjovt at gå i seng til midnat en lørdag aften, er det hverken sjovt for børnene eller forældrene dagen derpå, hvor trætheden på de tidlige morgentimer er en plage for alle mand. Det er i det hele taget yderst vigtigt at få styr på de gode søvnrutiner, lige fra børnene er ganske små. På denne måde er de små børn udmærket klar over, når de skal hoppe i nattøjet om aftenen, og det er en stor hjælp til senere, så de også kan få en god mængde søvn i teenageårene og voksenlivet. Hvis dit barn ikke er den største fan af de faste sengetider, når efterårsferien er gået i gang, kan fredagsslik eller en sjov film lørdag aften desuden hjælpe meget på sagen. Husk blot ikke at give slikskålen klokken otte eller starte filmen på et sent tidspunkt, så den ikke når at slutte, inden klokken slår sengetid.

Gem elektronikken væk

Når barnet skal pakke kufferten til drømmeland, skal hverken PlayStation, TV, mobil og iPad stå på huskelisten. Diverse elektroniske dele er mange gange guld værd, når børnene skal underholdes, men når sengetiden kalder, gælder det om at fjerne disse stimuli, så børnene glemmer alt om de mange elektroniske fristelser. Denne regel skal ligeledes noteres ned på voksenlisten, så ikke kun barnets mobil bliver lagt i et andet rum, men også den voksnes, hvis du nogle gange sidder ved siden af barnet, inden han/hun falder i søvn. Udsæt derfor selskabslokalejagten på Selskabslokaler.dk til næste dag og udnyt skærmpausen til for alvor at gå i afslapningsmode og glæde dig over dit barns velfungerende godnatrutine.