8 tips og ideer til at vælge det rigtige legetøj til dit barn
Del med dine venner

De fleste med børn i familien har sikkert oplevet, at det kan være svært at finde det helt rigtige legetøj, der passer både til alder og behov, fordi der er så meget at vælge imellem. Herunder er der derfor samlet 8 tips og ideer til, hvad man skal kigge efter, når man køber de næste fødselsdagsgaver eller julegaver til familiens børn, så man er sikker på, at man vælger det helt rigtige legetøj.

 

Hvorfor er det vigtigt at vælge det rigtige legetøj?

Legetøj aktiverer og udvikler dit barn samtidig med, at han/hun har det sjovt. Det er forskelligt fra alder til alder hvilket legetøj, der er bedst egnet til børn, og derfor er det vigtigt at vide, hvad der vil optimere ens barns læring så meget som muligt, så barnet kan udvikle sit sprog, sin motorik, sine sanser og meget mere. På baratokids.dk kan du finde god inspiration til legetøj til dit barn.

 

Sikkerhed

Når man har at gøre med små børn, er det vigtigt at tage hensyn til sikkerhed. Mindre børn har det med at putte ting i munden, og derfor skal der ikke indgå små dele i legetøjet, så der kan være fare for at barnet får noget galt i halsen, da det hurtigt kan gå grueligt galt. Det er også her aldersbegrænsninger kommer ind i billedet.

 

Aldersbegrænsninger

Aldersbegrænsningerne på legetøj skal ses som en vejledning, og det er blandt andet for at være sikker på, at legetøjet er sikkert for dit barn. Nogle børn er dog mere avancerede end andre på deres alder, og tager ikke skade af at bruge legetøj, der er beregnet til børn, som er et par år ældre. Så længe man tager hensyn til sikkerheden.

 

Bevægelse

En god måde at få barnet til at blive aktiveret, er ved at aktivere ham/hende til at bevæge sig. Sjippetorve, bolde og løbecykler er gode løsninger på dette, hvis barnets alder er til det. På den måde vil barnet både få frisk luft og have det sjovt samtidig. Bevægelsen kan også være i form af legetøj indendørs – det kan for eksempel være, at dit barn elsker at køre rundt med legetøjs biler på stuegulvet.

 

Aktiver sanserne

Legetøj, der aktiverer sanserne, er klart en fordel at købe til sit barn. Det kan blandt andet være legetøj, der siger sjove lyde eller lyser med klare farver.

 

Legetøj der udfordrer kreativiteten

Børn elsker at være kreative, og børns kreative sans skal udvikles allerede fra en tidlig alder. Her er fingermaling og modellervoks gode løsninger for at lade sit barn udfolde sin kreative side. Man kan også sagtens bruge noget så simpelt som farveblyanter og almindeligt papir, og give barnet lov til at tegne en masse sjove ting.

 

Musik og rytme

Mange børn elsker musik, og der er heller ingen tvivl om, at det har store fordele at lære børn at synge og følge en rytme fra en helt tidlig alder. Sanglege er typiske aktiviteter i børnehaven, men man kan også sagtens gøre det derhjemme. En simpel sangtekst, der er nem at huske, en let melodi og nogle klap eller bevægelser, der følger sangen og rytmen er nok.

 

Logisk sans og problemløsning

Børns logiske sans og problemløsning er vigtig at aktivere. Det behøver ikke at være noget stort, når det er i sådan en tidlig alder. Her er et brætspil, der passer til din barns alder eller et puslespil med store og få brikker en helt fin løsning.

 

Sprog

Sproget er noget, der skal aktiveres meget og tidligt – endda før barnet selv kan tale. Det kan især være i form af højtlæsning fra bøger, hvor der er få ord på siderne og en masse sjove billeder, som barnet selv kan kigge med på, mens der bliver læst højt.