Den dag ens forældre fortæller, at de har tænkt sig at gå fra hinanden, bryder verden sammen. Sådan oplever de fleste børn det – også selv om de er store. Det er normalt at føle sig rasende, ulykkelig, rædselsslagen, skyldig … eller bare helt følelsesløs. Der er mange måder at reagere på – og man kan ikke slippe uden om alle de svære følelser.
Uden holdepunkt
Når ens forældre bliver skilt, trækkes tæppet væk under en. En skilsmisse mellem to forældre er et lige så stort chok, som hvis en af ens forældre blev alvorligt syg, eller hvis man pludselig blev nødt til at flygte til et andet land på grund af krig. I børns verden skal forældrene helst være det trygge, sikre holdepunkt. Det handler ikke bare om, hvor man skal bo, og hvordan man skal leve. Det handler om, at den tryghed, man troede, man havde, ikke gælder mere – og hvad kan så ikke gå galt?
En af grundene til, at man oplever det så stærkt, er blandt andet, at man måske for første gang i sit liv, opdager, at ens forældre ikke kan klare alt.
Alle mennesker skændes af og til. Men nogle voksne har så mange hårde konflikter, at det kan være bedst for alle parter, at de går hver til sit.
Nogle børn oplever, at deres forældre bliver skilt, selvom de ikke har skændtes. Det kan være et stort chok, og så er det som regel meget svært for børnene at forstå, at far og mor ikke længere skal bo sammen.