Del med dine venner

Vælg den rette trampolin til dit barn

De sidste par år er antallet af trampoliner i de danske have steget voldsomt. Rigtig mange børnefamilier har købt havetrampoliner til deres børn. Det gør også at mange flere børn ønsker sig en trampolin, da mange af deres kammerater også har en.

Trampoliner passer til børn i mange aldre. Helt fra de små på ca. 8 år og op til de helt store på 18 år. Ja, selv voksne kan finde stor fornøjelse i at hoppe rundt på disse trampoliner. Det er ikke sjældent set, at en trampolin kan være omdrejningspunktet for hyggeligt samvær mellem forældre og børn.
trampolin

Du kan købe trampoliner rigtig mange forskellige steder efterhånden. Nogle billigere end andre. Du får dem i selv de billigste byggemarkeder, i supermarkeder og i de større byggemarkeder, specialbutikker m.m. Derudover er der mange steder på nettet hvor du kan bestille dem også.

Men hvad skal man vælge? Det kommer selvfølgelig først og fremmest an på hvor mange penge du vil bruge på det. Det er klart, at der er forskel på de helt billige modeller og de lidt dyrere modeller som du kan købe. Herunder gennemgår jeg nogle af de ting du bør tage stilling til.

Du skal først og fremmest tage stilling til om trampolinen skal være rund eller firkantet. De fleste vælger en rund trampolin, men det skyldes nok at udvalget er større af de runde. Men det er den mest normale udgave. De firkantede har dog en fordel i haven, da de måske er nemmere at få plads til. De er desuden nemmere at slå græsset rundt om osv.

En anden fysisk ting der er vigtig at tage stilling til, er om det skal være en trampolin på stativ (det er de fleste) eller om det skal være en trampolin der er beregnet til at blive gravet ned i jorden. Fordelen ved at grave den ned er selvfølgelig at sikkerheden øges, det er nemmere at komme ind i trampolinen (selv for små børn) og at trampolinen ikke lige blæser væk i stormvejr.

Omvendt kræver en nedgravet trampolin også, at man sjovt nok, skal grave et hul i jorden, hvor trampolinen skal sættes i. Hullet skal ikke være flere meter dybt dog, men ca. 30 cm og lidt dybere ind mod midten (så man ikke rammer jorden når man lander på trampolindugen.

Der hvor den helt store forskel findes, er mht. holdbarheden. De helt billige modeller er bla. billige af den grund, at man har sparet lidt på materialerne. Her kan sikkerhedsmadrassen i siden af trampolinen godt gå lidt itu, efterhånden som vejr og vind får sat sit aftryk på den.

Men det der nemmere går itu, er alle de tråde og bånd, som man spænder fast på trampolinens stativ. De har det simpelthen med at mørne og knække. På de billige modeller sker dette ofte allerede efter en halv til én sæson. Jeg vil sige at du godt kan bruge trampolinen i én sæson, men så har du et reparationsproblem i sæsonen efter. Det er dog ikke selve trampolinen der fejler, men mere de forskellige bånd. Så har man en der er god til at sy, så kan det dog godt laves. Men hvis man vil have at det hele bare spiller og man ikke vil bruge tid til reparationer, så køb en af de lidt dyrere modeller.

Et par ekstra ting der er værd at tage med i købet er sikkerhedsnettet og stormsikring. Sikkerhedsnettet vil jeg sige er næsten uundværligt. Det gælder selvfølgelig mest hvis trampolinen er en på stativ der er hævet fra jorden. Nogle gange hvis børnene laver lidt vildere spring, kan det ske at de springer udover kanten. Men det forhindrer sikkerhedsnettet at det kan ske. Her vil de ramme nettet og falde ned indenfor trampolinens område. Så undgår man slemme faldskader og knubs.

Jeg ville også ofre de få kroner en stormsikring til trampolinen koster. Det er nogle specielle pløkker som man kan skrue ned i jorden. På pløkken er der så nogle bånd som spændes rundt om selve trampolinens stativ. På denne måde kan trampolinen ikke lette fra jorden og flyve ind i huset, naboens have eller smadre andre ting på dens flyvetur. Det er jo også sikkerhed.
Jeg håber du nu er blevet klædt lidt bedre på til at træffe et valg om hvilken trampolin der passer til dig og dine børn. Ønsker du mere information eller se et godt udvalg af trampoliner i forskellige prisklasser, så kan du se det her på trampolin-priser.dk.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at stille dem i kommentarerne herunder.