Barnedåben står for døren
Del med dine venner

For nogle måneder siden gik du med en kuglerund mave og bar på dit barn. I dag ammer du, får alt for lidt søvn og kæmper med at smide de ekstra kilo graviditeten medførte. Til gengæld er du blevet mor til din egen lille guldklump og blevet beriget med livets største gave. Snart skal barnedåben stå, og din søn eller datter skal have sit navn. Nogle ønsker en intim barnedåb med de nærmeste, mens andre ønsker en kæmpe fest og fejring. Nogle bruger masser af penge på gildet, mens andre sparer hist og her. Uanset hvad, koster en barnedåb basseører. Lån penge, hvis det er nødvendigt, da dit barns barnedåb, er din barns store dag. Om 10 år skulle du nødigt tænke tilbage på en dåb, hvor du sparede ting væk. Det vil du fortryde.

 

Kirken

En dåb foregår normalvis som en del af en søndagsgudstjeneste. I visse tilfælde kan det være om lørdagen, men så er det en særlig dåbsgudstjeneste. I nogle kirker bliver dåbsbarnet båret ind under gudstjenestens begyndelse. I andre kirker sidder familien og barnet allerede klar inde i kirken. De fleste kirker har et ekstra rum, hvor man kan give barnet dåbskjolen på. Her kan man også amme i ro og fred, så barnet forhåbentligt ikke klager over sult under gudstjenesten. Skulle det alligevel være tilfældet, er det okay at forlade kirken efter dåben (inden gudstjenesten starter), da det hverken er sjovt for dig, dit barn eller resten af kirkens gæster, at barnet skriger eller græder uafbrudt. Inden dåben skal du vælge mindst to og højest 5 faddere. Fadderne skal selv være døbt, men behøver ikke være en del af folkekirken. Du skal desuden vælge en gudmor eller en gudfar, som er personen, der bærer barnet under dåben. Det er ham eller hende, som holder barnet over døbefonden, når dit barn får sit navn.

Festen

Om den kolde vinterluft bider i kinderne eller den varme sommerbrise giver sved på overlæben, skal barnedåbsfesten stå. Der er utallige måder, at arrangere en sådan fest på. Har man inviteret mange gæster, er huset eller lejligheden måske ikke den idéelle location. Her bør man overveje, om man skal leje et forsamlingshus eller et festlokale. Er det sommer, kan et telt i haven også sætte rammerne for den perfekte fest. Derudover skal du finde ud af, om du selv vil stå for maden eller om du vil bestille den udefra. Der er mange danske cateringfirmaer, som leverer mad til døren. Der er ofte forskellige menuer at vælge imellem i vidt forskellige prisklasser. De fleste menuer plejer dog at indeholde noget som alle kan lide. Vælger du selv at stå for maden, kan du gøre barnedåben til dit helt eget. Der er dog mange andre ting at holde styr på op til en dåb, hvorfor mange fravælger at kokkerere selv. Du kan også vælge selv at stå for kager og blot købe det varme mad udefra. Til festen har du mulighed for at læne dig tilbage og slappe af, da dåbsbarnet vil være i fokus. Han eller hun vil gå på runde blandt alle gæsterne, så både tanter, naboer og bedsteforældre får lov til at holde den lille ny.

Temaet

Er det en dreng eller en pige? Det må der aldrig være i tvivl om til en barnedåb. Giv den gas med farverne. Vi lever i år 2018, hvor kønnet på daglig basis nærmest viskes ud. Det gør sig dog ikke gældende til en barnedåb, hvor lyseblå eller -røde farver skal overvælde festlokalet. Servietter, balloner, kager, bannere, dekorationer, bordkort. Alt skal have en genkendelig farve. Det er også meget almindeligt, at lave en dåbskage med navnet på den nyfødte. Uanset hvad, må du aldrig gå ned på pynt til en barnedåb. Man kan ikke få for meget pynt. I fremtiden vil dit barn spørge ind til sin dåb. Her vil det være rart at have en masse farvestrålende billeder fra en fantastisk dag. Se tilbage på en dag, fyldt af liv, glæde og gode minder. Det vil glæde ham eller hende at se, hvor meget du har gjort ud af den store dag. Dit barn vil kunne se, hvor elsket han eller hun har været helt fra barnsben af.