Hunden er menneskets bedste ven. Eller det kan den i hvert fald være. Hvis du og din familie går rundt med tanker om at anskaffe jer en dejlig hund til at berige jeres hverdag, så læs med her. Det er nemlig ikke helt lige meget, hvilken race du vælger.

Hvis du har mindre børn er det en god idé at vælge en hund, der trives med de små væsner. Det skal gerne være en hund, der har en del tålmodighed og et roligt gemyt. Det nytter med andre ord ikke at vælge en hunderace med genetisk anlæg for aggressiv adfærd eller impulsivitet.

Der findes en række gode, stabile og børnevenlige hunderacer. Du kan vælge at anskaffe dig alt fra den store, rolige Mastiff, der hurtigt knytter sig til dig og din familie eller en fræk, lille Cocker Spaniel, der elsker sjov og leg. Måske er du mere til en Fransk Bulldog, fordi den ser så kær ud med sit flade buttede ansigt – særligt som hvalp.

I denne artikel kan du læse vores bud på, hvilken hunderace du kan gå efter, hvis du gerne vil have den perfekte hund til børnefamilien, nemlig den klassiske Golden Retriever. Den har alle de kvaliteter, som de fleste børnefamilie leder efter: Den elsker at være ude i naturen, er lydig og loyal og så er den ikke mindst venlig og tålmodig med små børn.

Den gode familiehund skal have kærlighed og omsorg

Hvis du vælger at anskaffe dig en Golden Retriever, skal du være opmærksom på at give den den rette pleje og omsorg. Det er altid en god idé med et hundetegn, så du og din hund forstår hinanden. Lidt forskelligt hundelegetøj er også rigtig fint – særligt til hundehvalpen.

Men det er også helt afgørende både for hundens opførsel og jeres fælles forståelse, at du og din familie udviser den både omsorg og kærlighed. En hund, der ikke får nok opmærksomhed og klap, kan med tiden udvikle asocial adfærd. Det er vigtigt, at du lærer din hund, at den er en del af familien og altid giver udtryk for, når den gør noget godt.

En stor hund som Golden Retrieveren har desuden brug for masser af motion. Det nytter ikke noget at placere en stor hund i en lille lejlighed dagen lang uden mulighed for frisk luft og løb. Det er derfor en ideel hund til dig, der bor tæt på natur og måske endda har en dejlig, stor have til rådighed.

 

Ud i naturen med børn og hund

En aktiv hunderace er perfekt til familien, der elsker naturen og den friske luft. En lang gåtur med din legesyge Golden Retriever kan være en udemærket lejlighed til at genopdage barnet i dig selv og opholde dig i naturen i længere tid af gangen.

I en travl hverdag med arbejde, rengøring, madlavning og børnepasning glemmer vi ofte at trække frisk luft dybt ned i lungerne. Med en veloplagt og glad hund som Golden Retrieveren kan du få en pause fra hverdagens trummerum og i stedet løbe på stranden, i skoven eller kaste med pind i en dejlig park.