Det er ikke for de dovne at være forælder. Det kan være sindssygt hårdt og specielt med nyfødte. Man er på hele tiden, både fordi babyen kræver det, men også fordi man følelsesmæssigt er over det hele og man er bange for at gøre noget forkert. Derudover er det generelt hårdt at skulle holde styr på børn og derfor kan man få brug for at forkæle sig selv. Læs med her og få nogle gode råd til hvordan du kan forkæle dig selv.

 

Tag dig af dig selv først

Ja det kan måske godt lyde lidt hårdt og selvfølgelig skal dine børn generelt komme i første række. Men det kan de også sagtens, selvom man tager sig af sig selv først. Det er afgørende at man har det godt selv, ellers kan man hurtigt gøre det surt for andre også. Det fungerer lidt ligesom med iltmasken i flyet. Personalet i flyet instruerer altid voksne til at putte iltmasken på sig selv først, inden man hjælper nogle andre – herunder sine børn. Man skal altid selv tage den på først, for hvis man ikke gør det, risikerer man at besvime og derved slet ikke have mulighed for at hjælpe sine børn med at få iltmasken på! Dette kan overføres til hverdagen ved, at hvis man ikke har det godt, kan man ikke tage sig ordentligt af sine børn og sin partner.

 

Få legeaftalerne i hus

Tid til sig selv og til sin partner er vigtig. Derfor kan det også være vigtigt at man forkæler sig selv, ved at få børnenes legeaftaler i hus, sådan så man har noget tid alene. Det kan være en fordel at aftale med andre forældre, for så kan man aftale tidspunkter, man kan være selv på. Så kan man have tid til at hygge med sin partner, tale frit uden at der er børn, der løber rundt, eller få ordnet nogle ting uden at skulle holde styr på børn imens. Derudover er det en fordel at dine børn får legeaftaler med andre børn. Dette er med til at socialisere dem, og de får gode sociale egenskaber. Derudover er det også vigtigt at dine børn får nogle gode venner. Så det er godt for både dine børn og dig at de kommer ud at lege med andre.

 

Dit mentale helbred

I en travl og stresset hverdag, er der en risiko for at man får det dårligt psykisk. Hvis man ender i en dårlig spiral og ikke har de mentale redskaber til at styre uden om, så kan det have alvorlige konsekvenser. Derfor er det vigtigt at tage sig af sig selv og sin mentale sundhed. Hvis man når til et punkt, hvor man ikke har det godt, og ikke føler at man kan gøre noget selv, er det ingen skam at få hjælp. Tal med nogle om dine problemer. Henvend dig til dine nærmeste, de er mere end villige til at lytte. Der er altid muligheden for at gå til professionelle og få hjælp til at få det bedre. Hvis man er meget presset med tid, kan man også undersøge muligheden for online terapi. Så er man ikke nødsaget til at skulle ud ad døren. Hvis du vil vide mere om online psykologhjælp, kan du læse mere her.

 

Dit fysiske helbred

”Uden mad og drikke, duer helten ikke.” Der er noget om det. Man skal tage sig af sig selv og sin krop også. Derfor er det også vigtigt, at man får tid til at spise en sund og varieret kost, og at man husker at være aktiv. Vi har kun én krop, og den skal holde hele livet. Derudover er det vigtigt at reagere på eventuelle smerter. Body SDS tilbyder forskellige slags kropsterapi, som kan få dig til at have det bedre. Både fysisk og psykisk. Klik her hvis du vil vide mere om deres behandlinger. De består blandt andet i bindevævsmassage som hjælper kroppen med at udskille affaldsstoffer og infrarød sauna som mindsker stress og giver dig energi, styrker dit immunforsvar og reducerer muskelsmerter, spændinger og betændelsestilstande.