Mange forældre ønsker, at deres børn skal have en hobby eller en fritidsinteresse. Dette kan skyldes flere ting, for der er mange fordele forbundet med at have en hobby eller en fritidsinteresse. Først og fremmest kan det skyldes, at børn typisk kan socialisere sig, når de laver noget socialt uden for skoletiden. Derudover skyldes det, at mange forældre synes, at det er sundt for børn at have en interesse at være passioneret omkring. Det skyldes måske blandt andet, at flere og flere børn i dag bruger mere og mere tid foran flere og flere forskellige skærme. Hvis du gerne vil have dit barn motiveret til at finde en hobby eller en fritidsinteresse, kan du læse med herunder. Herunder giver vi dig nemlig nogle forslag til gode fritidsinteresser for børn.

Ridning – omsorg og ro

Er dit barn vild med dyr? Så kan det være, at ridning er den rigtige fritidsinteresse. Hvis dit barn går til ridning, kan du hjælpe dit barn til at blive mere omsorgsfuldt. Fra en tidlig alder kan dit barn nemlig lære at drage omsorg for et andet væsen, idet en hest også skal passes og plejes. Mange børn elsker desuden at gå til ridning, fordi de kan få en ny bedste ven i en hest. Mange siger også, at ridning nærmest kan virke terapeutisk og afslappende, hvilket er fordelagtigt i en travl hverdag. Hvis du synes, at ridning lyder som en sport eller en fritidsinteresse for dit barn, er der nogle ting, du skal erhverve dig. Rigtig mange tror, at det er dyrt at gå til ridning; det kan det også være, men det behøver ikke at være det. Du behøver ikke at købe det dyreste udstyr, ligesom du ikke behøver at købe din egen hest. Du skal blot sørge for de essentielle ting, som for eksempel sadelunderlag, ridehjelm og lignende.

Håndbold – socialt samvær og motion

Håndbold er en holdsport, og holdsport kan virkelig bidrage til et nyt og større socialt netværk. Derfor kan håndbold – eller en anden holdsport – være en god fritidsinteresse for børn. Ikke nok med at håndbold kan skabe gode sociale relationer og en holdånd, kan håndbold give bevægelse. Det er en sportsgren, hvor børnene får sved på panden. Den kan altså også bidrage til barnets sundhed og glæde overfor motion og sport generelt. Der findes mange forskellige håndboldklubber og -foreninger, og der findes helt sikkert også en i nærheden af dig.

håndbold

Musik – rytmik og kunst

Hvis dit barn kan lide at lytte til musik, kan du måske motivere dit barn til at starte med at få undervisning. Du kan for eksempel motivere dit barn til at starte med at gå til klaver- eller guitarundervisning. Her kan dit barn lære endnu mere om musik, det kan blive bedre til at spille på et instrument og få en interesse og en passion, som kan vare hele livet. Selvom dit barn ikke har en ambition om at blive en stor musiker, kan musik skabe glæde hele livet. Dit barn vil med garanti være glad for at kunne spille musik hele livet, selvom der ikke er en større ambition forbundet med det.

Læs også guiden til udeleg her.