Sommeren nærmer sig med hastige skridt, og for mange børnefamilier betyder det sommerferie, hvor den forhåbentligt står på ren og skær afslapning ved poolen. Uanset om du skal holde ferie herhjemme i Danmark eller drager sydpå, er formålet med ferien det samme. Det handler om at tilbringe hyggelige timer og dage med de allernærmeste.

Men indimellem er der stor forskel på, hvad børn og voksne giver sig til ved en pool. Derfor har vi samlet de absolut vigtigste ting, du kan overveje at medbringe til en dag ved poolen, så både børn og voksne er godt underholdt.

En god fortælling

Det er en rigtig god idé at medbringe lidt læsestof i form af bøger, aviser eller magasiner. Rigtig mange tager især bøger med på deres ferier, for der har de endelig tiden og rammerne til at dykke ordentligt ned i dem. Dette er en klassiker i langt de fleste kufferter, og der findes næsten ikke noget bedre end en rigtig god bog. Det er i hvert fald noget, som både børn og voksne kan få glæde af.

Til de mindste kan du medbringe en række børnebøger, som de både selv kan kigge lidt i, men som du også kan læse højt for dem, hvis der er stemning for det. Derudover er det også en god idé at medbringe aktivitetsbøger og farveblyanter, som de ligeledes kan underholde sig med i skyggen, når solen er stærkest mellem 12 og 15.

Lydbøger eller serier

Efterhånden som iPads er blevet allemandseje og noget, som både større og mindre børn også bruger i det daglige, er der flere der vælger at pakke dem med på ferien. Inden du tager afsted på ferie, kan du sørge for at hente f.eks. lydbøger eller serier til både børn og voksne.

Hvis du skal til udlandet, er der sjældent mulighed for dansk TV eller radio, og af den grund er det en god idé at have lidt underholdning med hjemmefra, som I kan slappe af til ved poolen. Det er især fornuftigt at hente dem, før du tager afsted, da WiFi på mange hoteller ofte er overbelastet, og du risikerer derfor, at det hakker, når du streamer.

Sjove badedyr

Umiddelbart tænker du måske, at badedyr henvender sig til de mindste børn, men der tager du fejl. Oppustelige badedyr kan både bruges af voksne og børn, da de er fantastiske at plaske rundt med og ikke mindst dase på.

Det må næsten være gået de færreste næser forbi, hvordan det lyserøde flamingo badedyr for alvor tog Danmark og resten af Europa med storm for et par år siden. Den store popularitet skyldes blandt andet de sociale medier og i særdeleshed Instagram, hvor flere unge mennesker lagde billeder op, hvor de poserede med det sjove badedyr.

Dog findes der mange andre oppustelige badedyr end den lyserøde flamingo, og du kan derfor både finde alt fra oppustelige pizzaer til enhjørninger, badeænder, bildæk, hajer, krokodiller og meget andet. Det er altså muligt at finde både skøre og behagelige badedyr, som du og familien kan dase rundt på ved poolen på jeres kommende ferier.