Magic Maze er et samarbejdsspil for 1 til 8 personer. Det er noteret til at det gælder fra og med 8 år, men vores søn på 7 år havde ikke de store problemer med reglerne, og jeg tror også at nogle børn på 6 år ville kunne spille spillet, men det kræver dog en god portion rumlig intelligens.

magic maze

De spillere der deltager i spillets styrer 4 figurer: En troldmand, en tyv, en dværg og en elver. Sammen skal de udforske et supermarked, finde de ting der skal stjæles og til sidst skal de flygte fra supermarkedet så hurtigt, som de overhovedet kan for tiden er efter den. Som spillere har i hver især nogle bestemte egenskaber, som kan hjælpe de 4 figurer rundt i supermarkedet. Nogle kan flytte figurene opad, andre nedad, andre til den ene side og nogle til den anden side, nå ja så er der også nogle special abilities, som evnen til at gå gennem portaler og op og ned af rulletrapper. Hvis I skal finde tyveobjekterne, stjæle dem og komme ud inden tiden løber ud, så kræver det I arbejder sammen! Ellers har I ikke en chance!

Egenskaber taler ikke

En sjov detalje ved spillet er, at man ikke må snakke sammen. Eller det vil sige, der er nogle helt specielle momenter, hvor man gerne må snakke sammen, det er dog undtagelsen. Du må stirre intenst og blinke til hinanden, men under spillet skal der være stilhed!

Magic Maze er særlig god til:

  • Børn der har svært ved at tabe til andre og generelt svært ved konkurrenceelementet.
  • Børn der har en god rumlig intelligens eller børn, der har brug for at få udviklet den rumlige intelligens.

Magic Maze er ikke godt til:

  • Børn og voksne hvor det er konkurrencen med hinanden der er det vigtige.
  • Børn og voksne, der ikke kan holde mund!

Information:

Alder: 8 år + – Vores 7-årige havde nemt ved reglerne og jeg tror sagtens en 6-årig med god rumlig sans ville kunne spille Magic Maze.

Tid: 15 minutter står der på pakken og det passer meget godt – vi brugte måske 20 minutter enkelte gange men relativt kort og overskueligt spil!

Anerkendelse: Årets familiespil (DK). Spiel des Jahres (D) og Årets Spill (S)

Pris:  249,95

Kan køb hos Arnold Busck her og Gucca.com her.