Nem mad i en travl hverdag
Del med dine venner

Børnefamilien er under pres, der er typisk ikke timer nok i døgnet.

Når man kommer sent hjem i hverdagene og der er ulvetime med sultne børn, så er der kort tid til at forberede et sundt og et nærende måltid (fra bunden). Typisk forfalder man til måltidkasser, for-bearbejdet mad, usunde måltider eller en rugbrødsmad.

Vi har talt med Per Asmussen, redaktør hos gastrofun.dk, der har et par bud på hvordan man håndterer udfordringen i dagligdagen.

  1. Lav store portioner, f.eks. i weekenden og frys/køl det ned i kasser i passende mængder.
  2. Madplan. Lav en madplan f.eks. hver søndag hvor du også handler stort ind. Det gør at du handler ind billigere og du ved hvad du skal have at spise hver dag. Hvis du vil spare flere penge, så laver du madplanen efter at have læst dine lokale supermarkeder/discountforretningers tilbudsavis igennem inden.
  3. Forberedelse. Snit grønsagerne, mariner kødet og klargør alt hvad du kan enten aftenen inden eller om morgenen (afhængig af hvornår du har tid).
  4. Sous vide madlavsningsteknikken. Ved hjælp af sous vide kan du f.eks. tilberede din mad i weekenden og fryse det ned direkte efter maden er lavet. Når du så skal spise dit måltid i hverdagene, tager du “bare” kødet ud af fryseren om morgenen og lægger det i køleskabet. Når du kommer hjem fra arbejdet kan du starte din sous vide stav/maskine op og genvarme retten på 30 minutter. Det giver dig et godt måltid, der er nemt og lækkert.
  5. Hurtige opskrifter, mad der kan laves på under 30 minutter. F.eks. disse pastaretter: Carbonara, Spaghetti med kødboller og pasta med kylling. Derudover kan man lave Tortillas pizza eller frikadeller af gris eller frikadeller af kylling.

Vi håber at nogen af disse tips vil give mod på at lave bedre mad i dagligdagen.
Der er mere inspiration til børnevenlig mad her.

Velbekomme.