Pandemic er et brætspil for børn fra 8 års alderen og op. På pakken står der 10 år plus, men det skal traditionen tro tages med et gran salt, og vores børn har begge spillet Pandemic siden de var 8 år, og Pandemic kan også spilles af voksne. Der kan skrues ret meget på sværhedsgraden i spillet! Pandemic tilhører kategorien samarbejdsspil, hvor målet er at arbejde sammen om at redde jorden!

pandemic

Før Apokalypsen

Verdens befolkning er truet af epidemier og apokalypsen står for døren! 4 nye infekstionssygdomme opstår og livet som vi kender det er ved at være ovre, men sådan ender det måske ikke alligevel. Spillerne er forskere, læger og eksperter i katastrofer. De er jordens eneste chance for ikke at ende i en katastrofe af apokalyptiske dimensioner. Spillerne er de eneste der kan finde kure og fjerne epidemierne fra jordens overflade inden det er for sent.

Er du klar til at redde verden fra undergang!

Pandemic – en nyklassiker

Pandemic er en ny klassiker, og måske det mest populære spil i hele verden inden for kategorien samarbejdsspil. Hver spiller i spillet har forskellige egenskaber og styrker, og kun ved at arbejde sammen vil I kunne bekæmpe the Pandemic og redde jorden. Det er et spil med spænding, og hvert spil er et nyt setup, der gør hver spil unikt. Det er en af de der spil, der bliver ved med at være sjove uden at man bliver uenige eller uvenner!

Information om Pandemic

Her kan du finde vigtige fakta om Pandemic.

Antal spillere: 2-4 spillere

Aldersgrænse: Den officielle anbefaling hedder 10 år plus men for garvede børn, der har spillet flere spil, så kan de sagtens starte ved 7-8 års alderen!

Tid: Spillet tager mellem 45 til 60 minutter.

Hædringer: Nomineret til Spiel des Jahres (D), Juryens spillepris (DK) og Årets voksenspil (DK)

Spillet kan købes hos Arnold Busck her eller hos Gucca her.