Sådan får du din gamle krop tilbage efter en lang graviditet
Del med dine venner

Der sker meget med kvindekroppen, når den har været gravid og har født et barn, og den ligner sandsynligvis ikke sig selv efter sådan en omgang. Måske hænger dine bryster mere end tidligere, din mave buler måske stadig ud, og generelt føles din krop bare meget større end før, du blev gravid. Fortvivl ej – der er nemlig masser af hjælp at hente! Læs med her og bliv meget klogere på, hvad du kan gøre for at få din gamle figur tilbage.

 

Hvornår kan du begynde at træne?

Det er altid en god idé at få motion, og især hvis du gerne vil have din figur tilbage efter graviditeten. Dog er det individuelt, hvor hurtigt du kan gå i gang, hvilket blandt andet afhænger af, hvor kompliceret din fødsel var. Nogle kvinder kan gå i gang med at dyrke motion blot et par uger efter fødslen, mens andre må vente mere end seks uger med at dyrke motion. De fleste kan dog begynde på små, enkelte øvelser allerede dagen efter fødslen. Fik du eksempelvis kejsersnit, skal du typisk vente længere tid med at påbegynde træningen, end hvis du blot fødte normalt. Det er altså vigtigt, at du lytter til din krop og ikke er for ivrig efter at komme i gang med at dyrke motion efter fødslen. Der går nemlig noget tid, inden kroppen får samme tilstand som før graviditeten, fordi den først lige skal tilpasse sig de både psykiske og fysiske ændringer, den har gennemgået. Der går typisk 2-3 måneder, før din krop når dens sædvanlige niveau for fysisk aktivitet.

Styrk din bækkenbund

Din bækkebund har især været på arbejde under fødslen, og derfor er det vigtigt, at du påbegynder bækkenbundstræning forholdsvis hurtigt efter fødslen. Har du ikke en stærk bækkenbund, kan du nemlig have svært ved at holde på luft og vand, hvilket ofte er meget ubelejligt. Det er heldigvis ret nemt at træne sin bækkebund op igen, og du kan gøre det ved at lave de såkaldte knibeøvelser, som du helt sikkert har hørt om før. Klem musklerne i bækkenbunden sammen og tæl til ti og slap derefter af. Det er altså en øvelse, du kan lave overalt, eksempelvis når du sidder og ammer, eller når du ser fjernsyn, men derfor er den stadig meget givende.

 

Træn din mave flad efter fødslen

Det er ikke en god idé at gå på slankekur, imens du ammer, også selvom du måske har lyst til det, fordi din krop ser anderledes ud end normalt. Din mave ligner sikkert ikke sig selv, men det ville også være mærkeligt, hvis den gjorde, nu hvor du har haft et barn boende derinde. Dine mavemuskler er blevet slappe, fordi de har været udspændt over din voksende livmoder, og det er vigtigt, at disse tilpasser sig deres normale tilstand, før du begynder på hård motion. Du kan starte med at lave klassiske mavebøjninger, som er en god øvelse til at få gang i mavemusklerne. Jo mere tid der går, kan du supplere med flere maveøvelser, som du kan finde masser af inspiration til på nettet.

 

Har du udviklet åreknuder under graviditeten?

Mange kvinder oplever at udvikle åreknuder, imens de er gravide. Åreknuder ses ofte ved at venerne buler ud mod hudoverfladen og er ofte blå/lilla. Nogle kan opleve ubehag ved disse åreknuder, især hvis de sidder i benene, kan benene føles tunge, og det kan besvære ens gang. Heldigvis er der hjælp at hente, så du kan få fjernet disse åreknuder, hvilket du kan læse mere om på denne hjemmeside.