Det kan være svært at nå det hele, når du har små børn – ikke mindst at lave en imponerende kage til dit barns fødselsdag. Med kageringe kan du dog gøre det meget nemmere for dig selv at lave en flot kage på ingen tid.

Som forælder vil du gerne gøre alt det bedste for dit barn. Det er derfor helt normalt, hvis du gerne vil gøre noget ekstra ud af kagen til barnets fødselsdag. Det kan dog også blive besværligt for dig, når du har et eller flere børn at passe, samtidig med at du også skal have gjort huset klar til at få gæster. Det giver ikke så meget tid til at stå og kreere flotte kager i køkkenet. Der vil du nok bare helst kunne smække noget dej sammen, der både smager godt og ser pænt ud.

Heldigvis har du mulighed for at snyde, så du ikke behøver at bruge meget tid på kagen, men stadig kan få en kage, der ser virkelig flot ud. Det kan for eksempel være ved, at du bruger kageringe. Det er forme, som du kan bage din kage i. Hvis du gerne vil lave en lagkage, kan du bruge flere kageringe til at lave lag i forskellige størrelser. Dermed bliver det nemt for dig at lægge creme, frugt eller flødeskum imellem lagene, så du hurtigt kan lægge en lækker lagkage sammen.

Kageringe kan også bruges til skumkager

Er dit barn vild med cheesecake eller chokolademousse, kan du også holde formen med kageringe. I det tilfælde kan du lade kagen stå og stivne i formen og så tage den ud, lige inden den skal serveres. Det giver dig også mulighed for at lave kagen i forvejen.

Generelt er det meget nemt for dig at lave cheesecake og chokolademousse. Ikke mindst når du kan lave det noget tid i forvejen. Du behøver derfor bestemt ikke at opgive tanken med det samme, når dit barn foreslår, at I kan servere en lækker cheesecake eller kage med chokolademousse på toppen.

Med kageringe kan du forme kagen, så den passer til dit barn

Selvom det kunne lyde sådan, behøver en kagering bestemt ikke at være rund. Det er selvfølgelig en af de mest brugte ringe, fordi den er så alsidig, men du kan også vælge en kagering, der er formet som et hjerte, en firkant eller på en anden måde.

Du kan også få ringene i flere forskellige størrelser. Det kan for eksempel være helt små ringe, så hver gæst til børnefødselsdagen kan få en lille kage for sig selv.

Du kan også få et sæt med kageringe i forskellige størrelser. Det er meget simpelt at komme dej i dem alle og bage dem. Når du lægger dem sammen med den største kage nederst og den mindste kage øverst, opnår du dog en utrolig flot effekt, som alle helt sikkert vil beundre.