Sover dit barn dårligt om natten?
Del med dine venner

Oplever du, at dit barn har svært ved at finde ro om natten og generelt sover dårligt? Det kan være, at det blot er en periode, som går over af sig selv, men det kan også være, at søvnbesværet skyldes noget, I som forældre sagtens kan gøre noget ved. Her er et par tips til hvad søvnbesværet kan skyldes, og hvad I som forældre kan gøre for at hjælpe barnet og jer selv til en bedre søvn.

 

Omgivelserne

Der er mange faktorer der kan spille ind og have betydning, når dit barn har svært ved at falde i dyb søvn og sove igennem om natten. Som hovedregel skal I som forældre passe på med at drage konklusioner om, at det nødvendigvis betyder, at der er noget galt. Det er vigtigt at tænke over, hvad der sker i barnets liv og overveje om nogle af de ting kan have indflydelse på barnets velvære og søvn. Det kan være, at han eller hun lige er startet i vuggestue, børnehave eller skole, og der sker derfor en masse nye ting, og barnet bliver bombaderet med nye indtryk. Det kan sagtens have indflydelse på, hvordan han eller hun sover om natten.

 

Hård mave

Søvnbesvær kan også skyldes hård mave, hvor barnet har svært ved at komme af med afføringen. Det er oftest når barnet er stilleliggende, altså når han eller hun skal sove, at mavesmerterne viser sig. Lægemidlet Movicol er et afføringsmiddel, som opløses i vand eller modermælkserstatning og nemt indtages oralt. Movicol fås til alle aldre og kan købes med limesmag for en bedre oplevelse.

 

Tænder

Når dit barn har svært ved at sove om natten, kan en helt naturlig årsag være at han eller hun er ved at få tænder. Det er en proces, som alle børn og forældre skal igennem, men der findes naturligvis produkter, som kan hjælpe lidt på vej. Du kan med fordel købe en bidering, som hjælper barnet med at lindre kløen og smerten.