Kontakt os
kontakt@boernenettet.dk

3 skarpe tips til en børnevenlig indretning

Står du og familien over for en forestående flytning til en ny bolig, eller trænger jeres nuværende hjem til en indretningsmæssig overhaling? Uanset hvilken situation du står i, er det vigtigt, at du og din partner ikke kun tænker over den nye indretning med udgangspunkt i jeres egne behov og præferencer. Som børnefamilie er det nemlig afgørende, at I også forsøger at sætte jer i børnenes sted og ser boligindretningen gennem de små øjne – bogstaveligt talt. Det gælder om at nå et resultat, der både passer til voksne og børn, så hele familien kan bruge og trives i rummene bedst muligt – uden problemer og komplikationer.

Med andre ord: Den ideelle indretning er altså ikke kun en voksenindretning, men derimod også en børnevenlig indretning. Det er dog meget lettere sagt end gjort, og det kan måske umiddelbart virke helt umuligt at få enderne til at gå op til sidst. Men bare rolig. Hjælpen er nær.

I dette indlæg giver vi dig tre hurtige tips til, hvordan du indretter din bolig på børnevenlig vis – uden at det nødvendigvis bliver på bekostning af den voksne indretningsstil.

Rigtig god læselyst!

Tag dine sikkerhedsmæssige forbehold – med en blød boligindretning

Først og fremmest handler den børnevenlige boligindretning om at sikkerhedsoptimere de forskellige rum bedst muligt. Det vil sige, at du skal overveje, hvilke potentielle sikkerhedsmæssige farer dit barn kan løbe ind i, når det færdes i boligen.

Det gælder alt lige fra børnesikrede låger og skuffer i køkkenet, placering af reolsystemer med tunge eller skarpe pyntegenstande uden for barnets rækkevidde til bløde og komfortable underlag såsom tykke tæpper og lækre skind på gulvet, så dit barn ikke risikerer at slå sig, hvis det vælter eller tumler rundt. Tænk gerne helhedsorienteret, så der tages sikkerhedsmæssige forbehold i samtlige rum.

Sæt farver på væggene – i voksen- og børnehøjde

Foruden det sikkerhedsmæssige perspektiv må det også gerne være sjovt og inspirerende for såvel voksne som børn at opholde sig i din bolig. Derfor kan det anbefales at erstatte de store, tomme og ensfarvede vægge med farver, motiver eller mønstre, der kan puste liv i indretningen.

Her er en smart, effektiv og lidt alternativ løsning at investere i flotte og kreative vægdekorationer såsom emaljeskilte, fototapet, fotostater eller lignende, der frit kan placeres i øjenhøjde for både voksne og børn. På den måde får dit barn noget sjovt og stimulerende at kigge på, samtidig med at du får et moderne og flot udtryk i din bolig.

Giv plads til både voksne og børn – med strategisk ruminddeling

Et sidste tip er at overveje, hvordan du udnytter pladsen optimalt i boligens forskellige rum. Her kan det være anbefalelsesværdigt at tænke i rumopdeling, således at der rent fysisk er plads til både voksne og børn. Det kan du eksempelvis gøre ved at afgrænse bestemte områder i det pågældende rum med gulvtæpper, der markerer hyggekrogen til børnene i dagligstuen, eller arbejdshjørnet i stuen eller køkkenet til dig og din partner.

Det optimalt indrettede hjem giver kort sagt plads til alle størrelser og behov.

 

Vi håber, at du nu er blevet lidt klogere på, hvordan du med fordel kan tænke i både voksen- og børnevenlig boligindretning.

 

God fornøjelse med indretningen af dit hjem.

 

 

 

Picture of John hansen

John hansen

Velkommen til Børnenettet! Jeg er en passioneret forælder og skribent, som elsker at dele tips, råd og erfaringer med andre forældre. Gennem mine egne oplevelser og research håber jeg at kunne give jer praktiske løsninger og inspiration til hverdagen med børn. Uanset om det handler om små hverdagstricks eller større udfordringer, er målet at skabe et sted, hvor vi kan lære og vokse sammen som forældre.

Søg
Kategorier
Nyeste artikler
Kalender
december 2024
M Ti O To F L S
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  

Latest News