Blockchain teknologi er en af de mest nyskabende teknologier vi har set i nyere tid. Så nyskabende, at den sandsynligvis kommer til at revolutionere måden vi agerer på i vores digitale liv. Flere platforme som for eksempel mrbet har allerede set lyset i denne teknologi, og understøtter blandt andet betaling via kryptovaluta, som er baseret på blockchain teknologi.
Dog er det ikke udelukkende kryptovaluta, casino platformene kan drage nytte af. Blockchain kan også skabe mere sikre platforme og spil, højere transparens og naturligvis også decentralisering, hvilket er én af hovedpointerne ved teknologien. Vi har taget et kig på hvor blockchain kan hjælpe både casinoer og spillere, med et sundere og sikrere miljø.
Lynhurtige Betalinger
Først og fremmest gør blockchain det muligt at benytte kryptovaluta. En meget sikker måde at lave transaktioner på, som har den fordel at den udover at være sikker, også er ekstremt hurtig – i mange tilfælde øjeblikkelig – og at gebyrerne ofte vil være mindre end bankernes – særligt hvis der er tale om udenlandske overførsler.
Man skal være opmærksom på, at der kan være en meromkostning forbundet med at bruge et givent kryptovaluta netværk, men at dette ikke nødvendigvis er noget, casinoet opkræver (eller tjener penge på).
Mere Transparens for Alle
Én af de største styrker i blockchain er transparensen. En blockchain fungerer i princippet som en åben bog, alle personer kan gå ind og læse – når de vil, og hvor de vil. I denne bog kan de så se alt hvad der er blevet aftalt igennem denne bog.
For at forklare dette lidt mere praksisnært, kan det eksempelvis være i forhold til en RTP (Return To Player – eller udbetalingsprocent). Via blockchain teknologi kan man forestille sig at alle gevinster og indsatser på maskinen bliver logget og bogført, så alle kan gå ind og tjekke om slot spillet har den RTP som hævdes.
Det kunne også være i forhold til licenser, hvor mange licenser kan være svære at tjekke op på. Med blockchain teknologi vil man kunne slå op, om et firma nu også er bekræftet i at have den licens, de påstår.
Kort fortalt er der masser af steder der kunne bruge lidt mere transparens – og for at være ærlig, kan casino industrien også sagtens bruge lidt. En åben blockchain ledger er en glimrende måde at sørge for at disse informationer bliver offentligt tilgængelige, så alle ved hvad de går ind til.
Stærk indbygget sikkerhed
Blockchain kan give spillerne langt mere sikkerhed end de har i dag. Hele idéen med blockchain teknologi og kryptovaluta ligger lidt i navnet – kryptering. Med blockchain teknologi kan spillere blive anonymiseret, uden at der skal slækkes på hverken KYC eller AML politikker – og uden at spillere behøver være bekymrede for om deres data havner i et datalæk.
At blockchain er tilgængeligt for alle (hvis det i hvert fald er en offentlig blockchain), betyder også at det vil være hurtigt og nemt at komme svindel til livs, da alle transaktioner trackes og gemmes på blockchain i al evighed. På denne måde kan man også sikre mere stabile og sikre miljøer for spillerne – og naturligvis også casinoerne.
Stor mulighed for decentralisering
Decentralisering er en kæmpe del af blockchain’s værdi. Vi har tidligere brugt eksemplet på en bog alle har adgang til. I dag forholder det sig sådan, at det i princippet kun er virksomheden eller myndigheden bag, der har bogen. Hvor meget du så kan læse i den, er op til de enkelte virksomheders egne politikker.
Med blockchain teknologi vil man decentralisere dette, så der dybest set findes tusindvis af bøger, der alle bliver opdateret samtidig. På denne måde kan man ikke skjule forskellige former for data, og det er nemt og enkelt (relativt i hvert fald) for alle at søge de informationer frem de skulle bruge.
Det gode ved blockchain er lige netop, at alle transaktioner og handlinger bliver valideret i disse blocks. Hvis en spiller f.eks. hævder at have sendt 500 kroner til et casino, men kun sender 300 kroner, vil blockchain altså kunne bevise hvad der er sendt. Sådan fungerer bankkonti naturligvis også i dag, men hvis man udvider scopet her til licenser som vi har været inde på før, vil falske casino sider ikke kunne hævde at de har en given licens, da blockchainen vil afvise det hvis det ikke verificeres.
Behov for Regulering
Et af de største problemer med at integrere blockchain på casinoer i dag, er paradoksalt nok de mange regler og reguleringer som casinoerne er underlagt – netop for at beskytte spillerne, og levere fair spil.
Der er dog ingen tvivl om at blockchain er kommet for at blive, og selvom mange lande kritiseres for at være for langsomme til at regulere og lovgive på området, er der dog så småt ved at ske noget. Og når teknologien modnes og rent faktisk bliver forklaret og kortlagt godt nok, vil det uden tvivl være muligt for casinoerne – og spillerne – at drage fordel af alle disse funktioner.