Uanset om du søger mere naturlige hårprodukter eller ønsker hjælp til et specifikt hårproblem, er hårolie uundværlig i en sund hårpleje. Problemet er at finde den eller de rigtige olier til netop dit hår. Her har vi samlet en oversigt over de mest anvendte hårolier, og guider til hvordan de hver især kan bidrage til et smukkere, sundere og mere glansfuldt hår.

Denne artikel er sponsoreret, og leveret i samarbejde med Dream Extensions på Vesterbro i København.
extensions vesterbro
 

Arganolie

I flere tusinde år har arganolien været numero uno hårplejeprodukt i Marokko – og den hitter stadig den dag i dag. Det flydende guld er markedsført som ”moroccan oil”, og har taget Vesten med storm. Enhver frisør med respekt for sig selv har arganolie i sin salon. Olien er enormt rig på E-vitamin og mineraler, der bidrager til et glansfuldt hår og en sund hovedbund. Ren arganolie er lidt dyrere end andre hårolier, men til gengæld er det meget drøj i brug. Arganolie er mest kendt for sine egenskaber til at gøre tørt og slidt hår blødt, frisk og glansfuldt. Olien anvendes også til at beskytte dit farvede hår i at falme. Du skal pleje dit hår med arganolie, hvis du ønsker blødere og mere glansfuldt hår og en sund hovedbund.

 

Kokosolie

Det er næsten umuligt at undgå at høre ordet ”kokosolie”, når der tales om skønhed. Kokosolien er verdenskendt for sine talrige fordele, der gavner både hud, krop og hår. Brug kokosolie i håret, når du skal skåne det for varme og for at markere dine krøller. Du kan også bruge kokosolie i spidserne for at styrke dem og forebygge spaltede spidser. Brug kokosolien som hårkur, og lad den sidde i mindst 20 minutter, inden du skyller den ud – og sørg for at skylle håret flere gange, så du er helt sikker på, at olien er ude. Sidder der rester tilbage, vil det tynge håret og se fedtet ud. Brug kokosolie i spidserne i hverdagen for at friske lokkerne op, men husk altid, at få dråber rækker langt. Bruger du for meget produkt i håret, vil det ikke have positive effekter. Kokosolie fås næsten overalt i dag, og du kan sagtens bruge den budgetvenlige kokosolie fra supermarkedet til at skabe next level resultater.

 

Olivenolie

Køkkenet overrasker altid, når det gælder om at finde effektive plejeprodukter til håret. Olivenolie er en vidunderlig hårolie, som hjælper mod skadet og kruset hår. Det er vigtigt at anvende en olivenolie af god kvalitet, som ikke er behandlet med varme eller kemikalier. På den måde sikrer du dig, at olien besidder alle dets naturlige mineraler og vitaminer. Ved at bruge olivenolie i din hårpleje, kan du ”låse” fugten inde i hårfibrene, og dermed bliver hårstråene mere elastiske og bidrager til færre spaltede spidser. Olivenolie er også kendt for at bekæmpe tendens til skæl. Brug olivenolien som en hårkur en gang om ugen, og sørg for at massere olien godt ind i hovedbunden hver gang.

 

Vindruekerneolie

Vindruekerneolie er meget lettere end kokos- og olivenolie, og derfor behøves du ikke være bange for at håret bliver tynget af at du bruger olie i det. Ligesom de andre olier er vindruekerneolie medvirkende til at tilføre håret glans, styrke og fugt. Men derudover er denne olie særligt kendt for at medvirke til øget hårvækst og komme hårtab til livs. Olien indeholder store mængder af fedtsyren linolsyre, som bidrager til sund hårvækst. Du kan også bruge vindruekerneolie til at styrke dit tynde, fine hår, og gøre dine hårstrå tykkere og stærkere. Pro-tip: Bland vindruekerneolie med olivenolie og du har en DIY-hårmaske til fint, skrøbeligt hår. Begge olier kan trænge igennem til kernen af hårstråene og styrke dem indefra.