Der findes ikke mange børn, der ikke er vilde med dyr. Der er ganske enkelt bare noget der er utrolig fascinerende ved dyr. Det er ikke fordi man behøver at vokse fra denne fascination, men den er ofte bare større, når man er barn. De fleste børn er vokset op med at have set en masse eksotiske  dyr på Youtube, på Netflix, i zoologiske haver, i så høj grad, at de måske slet ikke er klar over, hvor mange helt fantastiske skabninger man kan se lige her i Danmark.

Vi har også The Big Five lige i baghaven

De fleste har nok set en hare hoppe hen over vejen eller på en mark. Der er da også mange, der har haft fornøjelsen af at se rådyr, enten fra bilen eller måske endda i skoven. Den danske natur er dog meget mere, end de dyr vi “ofte” ser. I Afrika og flere andre steder i verden, er der et begreb, der hedder The Big Five. Det samme har vi i Danmark, selvom der er mange, der ikke er klar over det.

Her i landet er de fem dyr der er udpeget af naturstyrelsen den plettede sæl, havørnen, kronhjorten, bisonoksen og vildheste. Dette er ligesom de dyr man kender fra sydligere himmelstrøg, ikke lige dyr man ser, bare fordi man går ud i naturen, men fordi man ved lige præcis hvor man skal lede.

Hvis du gerne vil give dine børn en oplevelse for livet, så overvej at tage på en Safari i Danmark. Her kan de få mulighed for at opleve nogle af disse dyr i den frie natur. Dyr som de med god sandsynlighed knap nok vidste kunne findes lige i vores egen baghave, eller i hvert fald i vores eget land.

Ved at give børn disse store naturoplevelser, får de også en rigtig god forståelse netop for naturen. Når man har forståelser og oplevelser med i bagagen, så passer man også bedre på det. Hvis vores børns børn, skal kunne opleve den samme natur, skal der i den grad værnes om den og passes på den. Så giv en oplevelse for livet, og vær med til at præge dine børn til at blive gode miljøbevidste små borgere.