Kontakt os
kontakt@boernenettet.dk

Hvad må dine børn spise?

 

Vi bliver tudet ørene fulde af alverdens ting vi må og ikke må spise. Mest af alt er det ting vi ikke må spise. For et voksent menneske kan det være svært at navigere rundt i, men for nybagte forældre er det helt umuligt.

Vi vil gerne give vores børn de bedste muligheder fra starten. Ingen ønsker at skade sine børn, men hvis du er forældre, så ved du også at det virker svært. I hvert fald når det kommer til mad. Efterhånden er alting usundt, alt er allergifremkaldende, al mad fører til kræft. Sådan kan det i hvert fald føles.

Det er naturligvis ikke rigtigt. Ja, der er nogle ting som er usunde, men du er ikke en dårlig forælder fordi du laver spaghetti med kødsauce eller lasagne til aftensmad. Måske skal du ikke lave det hver aften, men du behøver ikke tvinge dine børn til at spise grønkål og gulerødder hele tiden.

Der er naturligvis nogle ting som er usunde, men mest af alt handler det om at gøre ting med måde. Hvis du giver dine børn slik hverdag, er det for meget, men én gang om ugen er okay.

Det er helt forståeligt at du som forælder vil give dine børn sund mad, men du skal heller ikke stresse dig selv ihjel. Vi giver dig her et par gode råd til hvilken mad du kan give til dine børn.

Lær dine børn tidligt at spise grøntsager

I vore dage ved vi mere om kost end nogensinde før, men samtidig er vi mere forvirret end nogensinde før. Det er en regulær labyrint at finde ud af hvad du må spise, og hvad du ikke må spise.

Nogle ting er vi dog helt sikre på. F.eks. at det er sundt at spise mange rå grøntsager. Man kan tydeligt se at folk som spiser grøntsager, undgår mange af de dødelige sygdomme, eller det vi kalder livstilssygdomme. Mange tror at det er på grund vitaminerne, men højst sandsynligt har det noget med fibrene at gøre.

En sund kost skal være fuld af fibre. Det er godt for maven, og en sund mave fører til et sundt helbred. Naturligvis er vitaminerne også gode, men dem kan du få fra en vitaminpille. Det er råvarerne som er sunde.

Som forældre ved du allerede hvor svært det er at få børn til at spise grøntsager. Der er så mange fristelser i hverdagen, og hvorfor skulle du dog spise en gulerod hvis du kan spise pomfritter? Det kan være svært for børn at forstå – og det kan også være svært for nogle voksne at forstå.

Derfor skal du lærer dine børn at spise grøntsager så tidligt som muligt. Jo tidligere vi mennesker får en sund livsstil, jo større sandsynlighed er der for at vi kan holde os sunde resten af livet.

Må du grille med dine børn?

Naturligvis skal alt ikke gå op i sundhed, og nogle gange skal vi have lov til at slå os løs. Vi danskere elsker at grille. Så snart de første strejf af solen titter frem i april måned, så hopper vi ud i garagen og henter grillen.

Der er noget helt specielt ved at grille, men er grillmad sundt? Er det noget du må give til dine børn? Svaret er entydigt: Ja, det må du gerne. Så længe du gør det med måde.

Det er en udbredt misforståelse at grillmad er usundt. Det kan være usundt, men det behøver det på ingen måde at være. Hvis du griller noget ordentligt kød og laver en god salat ved siden af, så er det faktisk rigtigt sundt. Og så smager det også rigtigt godt.

Så tit må du give din børn slik

Sukker er en af de helt store syndere når det kommer til vores helbred. Der gør os fede, og det er utroligt fristende. Men det er helt i orden at spise det engang imellem. Mange spiser fredagsslik, og hvis du holder det til en dag om ugen, så er der ingen ko på isen.

Picture of John hansen

John hansen

Velkommen til Børnenettet! Jeg er en passioneret forælder og skribent, som elsker at dele tips, råd og erfaringer med andre forældre. Gennem mine egne oplevelser og research håber jeg at kunne give jer praktiske løsninger og inspiration til hverdagen med børn. Uanset om det handler om små hverdagstricks eller større udfordringer, er målet at skabe et sted, hvor vi kan lære og vokse sammen som forældre.

Søg
Kategorier
Nyeste artikler
Kalender
december 2024
M Ti O To F L S
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  

Latest News