Ferie med børn – det kan på være noget af det mest hyggelige, men det kan samtidig også være en smule trættende, når du som forældre har svært ved at få et afbræk fra søskendeskænderier, uendelige mængder af børnefjernsyn og fedtede pilfingre. Læs med, så I kan få en behagelig og god ferie med børn.
Planlæg oplevelser for hele familien
Nogle gange må man som forældre sluge, at børnene bare gerne vil hoppe på hoppeborg eller gynge på legepladsen. Men der findes heldigvis også en masse oplevelser, som både kan glæde børn og voksne.
Det kan f.eks. være:
- Museer, som har fokus på at formidle historie, viden eller kultur både i børne- og i voksenhøjde. Det kan være en stor oplevelse for de små, samtidig med at det kan være spændende indhold for jer forældre.
- Sjove, fysiske aktiviteter – det kan f.eks. være gåture, cykelture, vandland eller pool, tennis, golf eller andre aktive oplevelser.
- Kreativ leg, hvor I som familie kan samles om noget kreativt, men samtidig lave hver jeres. Det kan både være hyggeligt, afslappende og lærerigt for børn og voksne.
- Ja, det er ikke en aktivitet som på den måde skal planlægges, men i ferien har vi lidt mere tid – også til madlavning. Så det kan være skønt at samles som familie om mad, bagværk eller kage.
Find den ferieform, der passer jer
Er I til charterferier med hotel, solbadning, pool og buffet? Er I til storbyferie med masser af kulturelle oplevelser og restaurantbesøg? Eller er I mere til en rolig sommerhusferie i den danske natur, hvor samvær og total afslapning er i fokus?
Man kan holde ferie på mange forskellige måder – også med børn. Så find den ferieform, som passer jeres familie bedst, og som dine børn også vil være begejstrede for.