Samarbejdsspil er en lidt speciel kategori indenfor spilgenren. Her spiller du sammen om at komme i mål og vinde spillet. Du har de rendyrkede samarbejdsspil, hvor du enten skal løse en gåde eller kæmper sammen om at løse et problem hvor tiden er modstander, og så er der de samarbejdsspil, hvor der er en skurk i blandt jer! De spil er i sin rene form ikke samarbejdsspil, da du aldrig kan vide hvem der er din ven og fjende, men ofte er man mange der spiller sammen.
Samarbejdsspil for børn
Her på siden kan du finde nogle af de samarbejdsspil, som vi har afprøvet med større eller mindre succes. Der vil særligt være fokus på spil for børn og unge, da det jo er hjemmesidens tema. Men der findes også samarbejdsspil for voksne!
Nedenfor finder du en oversigt over forskellige samarbejdsspil, som vi har prøvet. De fleste af dem er markeret med et link. Det vil sige, at du kan klikke dig ind på selve spillet og læse en lidt grundigere analyse af netop det spil.
Magic Maze – Brætspil mod tiden
Magic Maze – Magic Maze er et brætspil hvor I kan være mellem 1 til 8 spillere. Det tager udgangspunkt i et på mange måder næsten rollespilsagtigt univers, hvor du hjælper med at styre en troldmand, en dværg, en tyv og en barbar og så udspiller scenariet sig af alle steder i et supermarked – ja der røg lidt af den klassiske dungeons og dragons stemning, men det gør ikke spillet mindre sjovt. Først skal I finde de ting, som er i supermarkedet, derefter skal I stjæle nogle bestemte objekter, og der er en lang række forskellige scenarier med forskellige ting, der skal stjæles eller gøres, og til sidst skal I løbe og I skal løbe hurtigt, men kun ad bestemte veje, og I kan kun sammen finde ud af supermarkedet inden tiden er gået! Magic Maze er et rigtig godt samarbejdsspil. Det perfekte antal syntes jeg er 4 spillere, men det kan sagtens spilles med færre eller flere.
Pandemic – Red jorden før det er for sent
Pandemic – Jorden som vi kender den er truet. Sygdomme bryder ud og bliver til epidemier over hele verden. Kun heltene i Pandemic kan redde jorden inden det er for sent. Pandemic blev hurtigt til en nyklassiker og Pandemic er muligvis det mest populære samarbejdsspil i verden. Du kan selv styre sværhedsgraden i spillet, der kan spilles af mellem 2 og 4 spillere, og hvor det anbefales man mindst er 8 år gammel. Er du parat til at samarbejde om at redde verden?
Som vi prøver flere og flere samarbejdsspil for børn kommer de her på listen!