Det er for mange mennesker den største omvæltning i deres liv, når de bliver forældre for første gang. At være med til at sætte et nyt liv i verden sammen med en person, man elsker, kan være noget af det mest givende i verden.
Du vil selvfølgelig gerne gøre dit absolut bedste for at være der for din baby, og derfor kan det føles overvældende og overrumplende. Her er det dog vigtigt at sige, at ingen er perfekte forældre. At være forælder er et fuldtidsjob, hvor du hele tiden lærer nye ting og udvikler dig. Derfor skal du heller ikke stille urealistisk høje krav til dig selv.
Der følger mange nye udfordringer med, når du får titlen som forælder. Du skal eksempelvis til at indrette et babyværelse. Dette har du formentlig aldrig prøvet før, og derfor kan det føles som en uoverskuelig og forvirrende opgave. Men det behøver det faktisk slet ikke at være.
I de følgende to afsnit af denne artikel kan du få et par tips og tricks til, hvordan du kan indrette det helt perfekte babyværelse. Du kan også søge inspiration på nettet – eksempelvis på hjemmesiden Hjemmeland.dk.
Hvilken funktion skal babyværelset have?
Når du skal til at indrette dit babyværelse, er det vigtigt at tænke over den funktion, som værelset skal have. Værelset skal indgyde tryghed og ro omkring din baby som det primære mål. Legesager og aktiviteter laver du sammen med dit barn, og derfor behøver du altså ikke at gå helt amok med tapet på væggen og store reoler fyldt med legetøj. Dette kan du altid gøre på et senere tidspunkt, hvor din baby er blevet ældre.
Der findes flere måder, hvorpå du kan skabe en tryg og rolig atmosfære i babyværelset. Der er faktisk ikke nogen enkeltstående løsning, da dette i høj grad kommer an på babyen. Et godt sted at starte er dog i tremmesengen. Det er her, at din baby kommer til at tilbringe tiden i babyværelset, og derfor kan du passende tage udgangspunkt i den. Det er først og fremmest vigtigt, at tremmesengen er blød og komfortabel. Når du skal vælge en tremmeseng, skal du derfor ikke bare gå med det første og billigste. Kvaliteten er nemlig ofte derefter. Investér derfor gerne i noget ordentligt så din baby kan få en god start på livet. Husk på at en baby sover i mange timer på en dag, og derfor er det vigtigt, at din baby ligger godt.
De rigtige genstande til babyværelset
Udover tremmesengen kan du også investere i en uro eller andet underholdning, som din baby kan kigge på. Du kan også have en lille bogreol med bøger, som du kan læse for din baby. Hvis du gerne vil have legetøj inde på babyværelset, kan du have dette i små kasser, som eventuelt er omkranset af en kravlegård. Det er dog vigtigt at huske på, at det vigtigste du kan give din baby er din tid og opmærksomhed.
Din baby har altså ikke brug for det nyeste og mest moderne legetøj. Tværtimod er det i de første år, at din baby har brug for mest omsorg og kærlighed fra de nærmeste omsorgspersoner. Det er derfor vigtigere, at du tilbringer masser af tid med din baby. Når din baby gerne vil lege med legetøj for sig selv, kan du derfor sagtens tage det med ind i stuen. Så kan din baby føle sig tryg ved din opmærksomhed og på den måde knytte et stærkere bånd til dig.
Når det kommer til indretningen af babyværelset er der altså ikke nogen enkeltstående indretningsmåde, som er ”bedst”. Det kommer i høj grad an på din personlige stil samt din babys personlighed. Det er derfor vigtigt, at du tager udgangspunkt i din egen mavefornemmelse, når babyværelset skal indrettes. Find ud af hvad din baby har brug for og tag udgangspunkt i dette.
Når din baby så bliver ældre og får et mere veludviklet sprog, kan du lettere lytte til barnets ønsker og behov. Det er derfor bedre at holde lidt igen, sådan så du ikke skal hen og lave en hel masse om, når dit barn er blevet en 2-3 år og gerne vil have værelset på en helt anderledes måde.