Kontakt os
kontakt@boernenettet.dk

Lusen er et insekt, som lever af at suge blod i menneskers hovedbund. Den er ca. 2-4 mm. lang og har en grålig farve. Lusene lever allerbedst nede i hårbunden, hvor der er den temperatur og fugtighed, som de har brug for. Selve lusen kan være svær at fange, da den bevæger sig hurtigt og er svær at få øje på. Luseæg er lidt nemmere at se, de ligner nærmest skæl. Dog er de svære at fjerne, da de klistrer sig fast til håret.

Lus i sengetøj

lus i sengelinnedLuseæg kan dog ikke smitte, og heller ikke fra hår der er faldet af. Æggene sidder nemlig fast, og kan ikke klækkes hvis ikke der er temperaturer under 22 grader. Risikoen for at lusene sidder i sengetøjet, kamme, børster, huer og anden slags beklædninger, er meget lille. Smitten kan dog opstå, hvis det er inden for en kort periode, at flere personer fx bruger den samme hue. Hvis man vil være helt sikker på at undgå smitte, fra disse steder, så er der flere muligheder. Man kan vaske sengetøj og hovedbeklædning, hvorefter man lægger det i fryseren i et døgn, eller helt lægge det væk i to døgn. Derudover kan man tage kamme og børster, og vaske dem i sulfovand eller også lægge dem i fryseren i to døgn.

Lusebehandling

Alle kan blive smittet med lus, lige meget hvor renlig man er, de lever trods alt af at suge blod og ikke snavs. Når lusene har levet i hårbunden i noget tid, begynder der at opstå kløe. Grunden til at det klør, er lusenes stik. Opstår der tvivl omkring om barnet har lus eller ikke, så tjekker man ved at dele håret i skilninger, med et par cm. mellemrum, så hele hårbunden gennemtjekkes. Ofte sidder lus og æg i nakken og bag ørene, hvor der er dejlig varmt for lusene.

Det er kun dem der er angrebet af lus, som skal behandles. Man kan altså ikke forebygge det, ved behandling. Skulle der være flere i husstanden, som er smittet med lus, så skal de behandles på samme tid, for at de ikke smitter hinanden konstant.

Der findes flere forskellige slags midler mod lus, som kan købes i håndkøb. Det er vigtigt at man følger den brugsanvisning der er vedlagt det lægemiddel, som man køber, i forhold til mængde og den tid det skal sidde i håret. Ved lægemidler skal man undgå balsam i dagene før og efter behandlingen med lægemidlet, samtidig skal håret kun være fugtigt og ikke dryppende vådt, når man putter lægemidlet i håret. Vælger man at bruge en slags lægemiddel, så kan der gå noget tid, inden lusene dør. At lusene ikke dør med det samme, betyder ikke at midlet ikke virker, det kan man først kontrollere med tættekam dagen efter. Er der så levende lus, dagen efter behandlingen, så er det nødvendigt med endnu en behandling.

En gammel metode til at komme lusene til livs, er tættekammen. Det er en billig, effektiv og ugiftig måde, at komme lusene til livs. Her kan det være en fordel at have gjort håret vådt og tilsat balsam, inden man reder hele håret igennem, med tættekampen. Det er vigtigt når man reder håret, at man reder helt inde ved hårbunden, da de fleste lus sidder her. Efter hver tag, renser man kammen, så man kan se hvor mange lus der er. De helt små lus kan være svære at fange med tættekammen, så kæmningen gentages hver anden dag i en periode, på ca. 14 dage.

 

Lusemiddel

Udover lægemidler, findes der også andre lusemidler, til at behandling af lus på mennesker. De er ofte baseret på silikoneolie, fedtsyrer, planteolier eller mineralske olier. Her virker stofferne ikke som gift, men i stedet kvæler det dem. Ved denne slags behandling er det også vigtigt at følge brugsanvisningen. Man bør også kontrollere at lusene er væk dagen efter selve behandlingen, for at være sikker på at de er væk.

Et lusemiddel, som man bl.a. kan købe på Apoteket, er den såkaldte Linicin shampoo. Det er en mild shampoo, som virker på 10 minutter. Den skal bruges i fugtigt hår, og fjerner både lus og luseæg. Shampooen går ind og blokere for lusenes lufteveje, så de dør. En anden måde at bekæmpe lusene på, kan være Hedrin som også er fra Apoteket. Hedrin er uden insektgift og gør at lusene bliver indkapslet, så de dør. Samtidig forhindres luseæggene i at udklækkes.

Med tiden kan lusene dog blive mere og mere modstandsdygtige, derfor kan det anbefales at bruge både lusemiddel og tættekam.