At blive taget med ind i børns fantasiverdener er noget af det mest vidunderlige, som voksne kan opleve. Det minder os om, at der var en tid, hvor vi også selv kunne finde på de mest fantastiske idéer og historier bare ved at kigge på et træ, der bevægede sig i efterårsvinden. Selvom det selvfølgelig er en naturlig del af det at blive voksen, så kan det alligevel være ærgerligt, at en del af vores fantasi og kreativitet forsvinder i takt med, at vi bliver ældre. Og derfor er det også særligt nødvendigt, at vi bliver ved med at lære vores børn, hvor vigtigt det er at lege og være kreativ.
Brio tog
Hvis dit barn mangler noget godt legetøj, så kan du overveje at give dem et af de fantastiske Brio tog. Togene findes i mange forskellige former og farver, og det er sikkert sjovt for dit barn at have flere af dem, så der kan laves lange karavaner af tog. Noget af det allersjoveste er selvfølgelig også at bygge togbanerne, som kan sammensættes på et væld af forskellige måder. Forkæl dit barn med det populære Brio tog og se den kreative leg udvikle sig til helt nye højder.
Klodser
Det kan også være rigtig sjovt for dit barn at give sig i kast med forskellige slags klodser. Her har man virkelig mulighed for at bruge sin fantasi og bygge alle de ting, man kan komme i tanke om. Det kræver måske lidt øvelse at få det hele til at stå ordentligt, men det er god træning i koncentration og fokus, som også kan bruges senere i livet. Samtidig kan det også være rigtig sjovt for flere børn at lege sammen og samarbejde om at bygge noget flot. Og hvis I tager nogle billeder af det, kan I genoplive minderne mange år senere.