Segboard er et smart og sjovt transportmiddel med en rækkevidde på op til 15 kilometer på en enkelt opladning. I guiden her får du overblik over de segboards vi har gode erfaringer med, og vi håber du kan bruge det som gode råd til at vælge det rigtige Segboard. Du får her en introduktion til, hvordan du bruger dit Segboard i hverdagen. Du får også forslag til forhandlere af segboards.
I denne guide prøver vi at komme hele vejen rundt om emnet og de forskellige typer af Segboards, både i forhold til hvad der findes på markedet, hvad du skal vælge og hvordan du bruger dit board. Det er et stort emne, og en personlig sag om du går efter pris eller funktion.
Nedenfor har vi fundet nogel boards som har lidt forskellige funktioner fra den rigtig solide, over den billige til den, der har integreret musik via bluetooth.
Vi starter med vores favorit:
GoRunner Segboard
Den sikre vinder
GoRunner Segboard tilhører klassen Hummer 3, der er både smart, sikkert og rigtig stilfuldt. Det her segboard er terrængående, og det kan både bruges på græs, jord og grus.
Pros
- Rigtig god balance
- 700 W Motor
- Op til 15 km/t
- Terrængående (græs, jord, grus)
- 8.5 tommer hjulstørrelse
- 36V Lithium-Ion 4400 mAh batteri
- RGB lys
- App til at styre lys og max hastighed
- CE Godkendt
Cons
- Passer ikke godt med GoKart (vi kunne i hvert fald ikke få den til at passe)
- Lidt til den dyre side
Andre gode segboards
Billigt segboard
Det her board kan det den skal. Den kan sagtens bruges på asfalt, men skal ikke bruges i andre terræner lige som ovenstående.
Til gengæld er det her segboard det bedste i den billige prisklasse.
Disco Segboard
Det her segboard kan via bluetooth forbindes til din telefon, og du kan koble det op med Spotify eller hvad du ellers bruger. På den måde bliver dit segboard forvandlet til et bogstavelig talt rullende diskotek.
Segboards og forhandlere
Hvilke segboards er der på markedet, og hvem forhandler dem. Nedenfor kan du se et udvalg af forhandlere af segboards.
Forhandlere:
Rank | Forhandler | Bedste Segboard |
---|---|---|
#1 | GoRunner Hummer Segboard
| |
#2 | Denver HBO Segboard
| |
#3 | Balance Wheel
|
Gamle modeller:
Følgende modeller sælges så vidt vi ved ikke længere.
Razor Hovertrax 2.0 fra Hubshop
Hubshop forhander det nye superlækre segboard Hovertrax 2.0 fra Razor. Du kender måske Hubshop, som forhandler af droner, men nu forhandler de også segboards og elektriske løbehjul. Her er lidt facts om Hovertrax 2.0
- 36V LG lithium-ion batteri
- 350W el-motor
- Køretid på over 60 minutter ved konstant kørsel
- Fuld opladning 4 timer
- 2 kørselsprogrammer – et til træning og et til almindelig kørsel
- Topfart 14 km/t
- LED lys foran
- Max vægt for bruger 100 kg
- Boardets vægt: 12,4 kg
- Reklamationsret: 2 år
- Anbefalet alder: 7 år +
- Fås i følgende farver: Blå, grøn, rød, hvid og sort
Billigt Rover Droid segboard
En af de lidt mere billige modeller af segboards er fra Rover Droid. Det er egentligt et ganske hæderligt board, men det mangler lidt af den kraft som du finder ved Razor Hovertrax 2.0. Til gengæld er prisen også markant lavere (i skrivende stund er prisen 1995 kroner).
Her er information om Rover Droid segboardet:
- Max hastighed 10 km/t
- 160Wh lithium batteri
- Opladning: 3 timer
- Max vægt på boardet: 100 kg
- Vægt: 10 kg
- LED lys foran på boardet
- Taske til board medfølger
- Fås i følgende farver: Blå, sort og grafitti
Segboard med 6,5″ dæk (Uden navn)
Hos Wupti forhandler de en række ubrandede segboards. De kan for så vidt være lige så gode som ovenstående. Umiddelbart vil jeg sammenligne dette segboard med ovenstående. Jeg skal være helt ærlig og sige, at jeg ikke vil ligge så meget i tophastigheden på 18 km/t. Der er blevet overdrevet en del på markedet for segboards, og den tophastighed er vores vurdering er noget i overkanten.
Prisen er i skrivende stund 2495 kroner.
Her kan du se specifikationerne:
- Samsung 36V Li-on batteri
- Hastighed op til 18 km/t (ifølge Wupti – vi er noget skeptiske på denne information)
- Opladetid: 2 timer
- Rækkevidde 20 km
- Dæk: 6,5 tommer
- LED forlygter
- Vægt: 10 kg
- Max belastning: 100 kg
- Anbefalet alder: 5 år +
- Kommer i følgende farver: Rød og blå
Big Wheel Segboard 10″ dæk
Big Wheel segboards er segboards med store dæk, som navnet antyder. Denne variant har 10 tommer dæk, og kommer i et graffiti design. Ligesom ved ovenstående board fra Wupti er vi noget skeptiske ved tophastigheden 18 km/t. Prisen er i skrivende stund 2995 kroner hos Wupti. De kan klare en noget højere max belastning end de andre segboards nemlig 120 kg, så den kan også holde en velvoksen mand.
Her er detaljerne ved det her Big Wheel segboard:
- Samsung 36V batteri
- Tophastighed: Op til 18 km/t (ifølge Wupti – vi er noget skeptiske ved denne information)
- Opladetid: 2 timer
- Dækstørrelse: 10 tommer
- Vægt: 13,5 kg
- Max belastning: 120 kg
- LED forlygter
- Anbefalet alder: 5 år +
- Farver: Graffiti
Information om segboards
Segboard er den mest brugte ”danske” betegnelse for det lille vidunder, men den går under mange andre navne. Så vi lægger ud med at se nærmere på de forskellige øge- og/eller kælenavne, hvordan et Segboard fungerer, de danske regler for brugen af
Segboards og en række andre baggrundsinformationer, der er gode at have kendskab til.
Kært barn har mange navne
I denne guide bruger vi gennemgående betegnelsen Segboard, som er den mest udbredte danske betegnelse for det populære køretøj. Du skal dog være opmærksom på, at det også går under mange andre navne, så som airboard, oxboard, mini-segway, segway-board, swegway, hoverboard, airwheel, u-runner og flere andre. Fælles for dem alle er, at de refererer til den smarte og billige videreudvikling af den kendte segway.
Et Segboard er ikke blot et legetøj
Ganske mange betragter blot Segboardet som værende et legetøj eller en dyr gadget, og det kan det selvfølgelig også bruges som. Men ser man bort fra hype og glimmer, er der faktisk tale om et særdeles anvendeligt transportmiddel, som både er miljøvenligt, støjsvagt og relativt sikkert at færdes på. De kompakte dimensioner og den meget manøvrevenlige teknik gør Segboard’et til et oplagt transportmiddel i tæt befolkede områder, men den moderne teknologi giver samtidig Segboard’et en imponerende rækkevidde, og en ganske hæderlig topfart.
Segboard’ets overordnede opbygning og virkemåde
Et Segboard består kort fortalt af et ”skateboard”, som vender på tværs af et normalt skateboard. Boardet er todelt, med en højre og venstre del til hhv. højre og venstre ben. Hver halvdel er udstyret med et hjul, og hele herligheden drives af avanceret elektronik, der forsynes via et kraftigt batteri.
Hjertet i et Segboard er to gyroskoper, som holder styr på den vandrette akse. Hvis boardet tippes en smule, registrerer elektronikken ændringerne, og konverterer disse til et styresignal, som driver boardet frem eller tilbage. Segboard’et kan derudover være udstyret med lys, fjernbetjening, bluetooth og andre gadget-funktioner, som dog må betegnes som sekundære i den overordnede anvendelse af boardet.
Hvordan vælger du det rigtige Segboard?
Der er adskillige parametre, du bør kigge efter, når du skal vælge det rigtige Segboard. Meget afhænger selvfølgelig af, hvilke personlige præferencer du har, og hvad board’et skal bruges til. Vi giver dig derfor ikke et endeligt svar på det ultimative valg, men gennemgår de forskellige parametre, så du er godt klædt på til det endelige valg.
Køb ikke dit Segboard alt for billigt
Selvfølgelig skal du aldrig gå af vejen for et godt tilbud, men hvis et tilbud er for godt til at være sandt, skal du altid træde varsomt og tænke dig om en ekstra gang. Det gælder ikke mindst når det handler om Segboards. Her er markedet nærmest er oversvømmet med billige kopier. De kan ikke alene være farlige at køre på, men kan også indebære risiko for brand pga. batterier og lade-elektronik, som ikke er godkendt af relevante myndigheder. Vi vil på det kraftigste anbefale, at du sørger for at handle hos en større autoriseret forhandler.
Du er godt beskyttet, hvis du handler i danske butikker, uanset om der er tale om fysiske butikker eller webshops. Danske virksomheder er generelt underlagt en relativ striks kontrol. Du er stillet langt bedre som forbruger, hvis der enten er problemer med leverancen, eller hvis der på længere sigt opstår problemer. Det meste bør være dækket af garantien.
Selv i Danmark er det dog ikke alle butikker, der har helt rent trav. Så tjek eventuelt også Trustpilot og andre steder med anmeldelser af den enkelte butik, før du foretager det endelige køb. Det er trods alt ganske mange penge, der skal skifte ejermand.
Overvej dine behov for rækkevidde og hastighed
Takket være den teknologiske udvikling, er det i dag muligt at fremstille meget kompakte og kraftfulde batterier, og Segboards kan derfor fås med en rækkevidde på helt op til 20 kilometer med en kørehastighed på op til 14-15 km i timen. På trods af de imponerende specifikationer, vejer disse Segboards typisk ikke mere end 10-12 kilo. En opladning kan overstås på et par timer.
Selvfølgelig findes der også modeller på markedet med kortere rækkevidde og mere moderat tophastighed. Disse vil selvsagt være billigere i indkøb. Du kan derfor overveje, hvilke behov du har, og måske også inddrage eventuelle fremtidige behov. Som oftest er det billigst at være fremsynet, hvis man på den måde kan undgå at skulle skifte ”hest” på et senere tidspunkt.
Bæreevnen for et Segboard kan variere en del
Er du almindelig af bygning, behøver du ikke spekulere så meget over bæreevnen, da de fleste Segboards uden problemer klarer 90-100 kilo. Er der behov for større bæreevne, er det selvfølgelig en parameter, du skal holde øje med. Du kan sagtens få Segboards, der kan klare både 150 og 200 kilo, men det er ikke alle modeller, der er bygget til det.
Hjulstørrelsen spiller en stor rolle for kørekomforten
En af de vigtige parametre for et Segboard er hjulstørrelsen. Større hjul giver en bedre kørekomfort og et bedre vejgreb, men omvendt fylder de selvsagt også mere. Segboards er generelt kendetegnet ved relativt små hjul, men der er alligevel forskel. De første Segboards kom med hjul i størrelsen 5-6 tommer, men i dag er det muligt at få såkaldte off road Segboards med hjul helt op til 10 tommer.
Hvis du primært forventer at skulle køre på et relativt fast og jævnt underlag, vil de små hjul være udmærkede til formålet. Til et mere ujævnt terræn vil det derimod være en ubetinget fordel med større hjul.
Vælg et design, der passer til dit temperament og stil
Til en pris på flere tusinde kroner, køber de færreste Segboards på samme måde, som de køber strømper. Det er en anskaffelse, du skal leve med i årene fremover, og derfor kan du lige så godt gå efter et design og farver, som er til at leve med i det lange løb.
Det betyder i praksis, at du måske skal tænke dig om en ekstra gang, før du anskaffer en model i neon-orange med et outreret design. På den anden side er det et meget personligt valg, og en mulighed for at finde og udtrykke personlig stil.
De fleste Segboard-modeller fås i en lang række designs, så selv om du har lagt dig fast på en specifik model med specifikke parametre, er det som regel stadig muligt at vælge mellem en række forskellige farver og designs.
Har du brug for ekstra indbyggede gadgets i dit Segboard?
Ud over de primære funktioner, er det rent faktisk muligt at få Segboards med sekundære ekstra funktioner, som tilføjer ekstra gadget-effekt til board’et, som vel i denne sammenhæng må betegnes som den helt primære gadget.
Det er for eksempel muligt at få Segboards med indbygget musikafspiller og bluetooth, så der kan lyttes på musik på farten. Mange Segboards kommer også med lys af forskellig art. Det kan være meget praktisk, hvis man kører i mørke eller i skumringen, og det tilføjer også ekstra sikkerhed til kørslen.
En del Segboards leveres desuden med en remotecontrol, som kan bruges til visse indstillinger. Der er formentlig også andre spændende muligheder på markedet. Under alle omstændigheder skal du gøre op med dig selv, hvilke ekstra funktioner du har behov for. Videre skal du være opmærksom på om du er villig til at betale en eventuel merpris.
Overvej også Segboard’ets vægt og eventuelle transportmuligheder
Et Segboard er heldigvis lille og kompakt. Men de fleste vejer omkring 10-12 kilo, og det er faktisk en del af bære rundt på, hvis du skal transportere det. Det kan være i situationer, hvor underlaget ikke egner sig til kørsel. Der kan også være situationer hvor Segboard’et enten ikke kan eller må benyttes for eksempel i offentlige transportmidler.
Nogle Segboards kommer med bæretaske inkluderet, men køber du et Segboard uden, er det heldigvis muligt at købe skræddersyede tasker til formålet. Bemærk, at Segboards med store hjul fylder mere end boards med små hjul.
Hvordan kører du på et Segboard?
Det er faktisk rigtig let at lære at køre på Segboard. Men der skal som regel lidt øvelse til, og der går som oftest en time eller to, før du helt får følingen med det. Det er dog især starten, der volder de fleste problemer. Derfor har vi i det følgende samlet lidt tips til, hvordan du kommer godt og smertefrit fra start.
Forbered dig godt, og få den bedste start
Før du går i gang med de første øvelser, er der et par forberedelser, der med fordel kan gøres. Først og fremmest skal Segboard’et naturligvis være ladet op, tændt og klar til brug. Nogle Segboards har også en særlig begynder-mode, som f.eks. begrænser hastigheden. Den bør du naturligvis slå til, hvis du har muligheden.
Sørg også for at finde et optimalt sted til øvelserne, dvs. en stor åben plads med et jævnt hårdt underlag, for eksempel en parkeringsplads med asfalt. Hvis det blæser og/eller regner, er det nok en fordel at starte indendørs. En sportshal eller lignende er selvfølgelig optimal, men en stue med god gulvplads kan også sagtens bruges til de indledende øvelser.
Om du ønsker at beskytte dig, er nok et spørgsmål om temperament, men har du en cykelhjelm og nogle håndledsbeskyttere liggende, er det da en fin ide at bruge dem. Det er det i det mindste til de første minutters forsøg, da det er her det – måske – kan gå galt. Ellers er et Segboard faktisk et ganske sikkert transportmiddel. Farten er ikke graverende høj, og du er tæt på jorden, hvis der skulle ske et uheld.
Nedenfor kan du se en video med youtuberen Morten Münster, der forklarer om Segboard og brug af det for første gang:
Hvordan skal et Segboard vende?
Inden du overhovedet kommer i gang, kan du måske komme i tvivl om, hvordan Segboardet i det hele taget skal vende. Hvad er mon for og bag? Mange Segboards er udstyret med LED-lygter, men er det forlygter eller baglygter? Nogen holder på, at det selvfølgelig er forlygter, som skal oplyse vejen foran, når man kører. Andre holder på, at det må være baglygter, så de andre trafikanter er opmærksomme på køretøjet.
Faktum er, at der ikke er noget rigtigt eller forkert svar på spørgsmålet. Et Segboard kører lige godt begge veje, og du kan bruge det præcist som du lyster.
Hvordan stiger du ”om bord” på Segboard’et?
Lad det være sagt med det samme: Det sværeste ved at køre på Segboard, er for de fleste at stige på – og efterfølgende at stige af igen. Der er utvivlsomt rigtig meget psykologi involveret, for du skal tillidsfuldt stige op på et rullende bræt uden noget at holde fast i. Det kan, ikke mindst i starten, være lidt af en udfordring, og hvis du er alt for usikker, bliver det bare endnu sværere.
Mange anbefaler, at du under de første spæde forsøg har lidt støtte til rådighed, f.eks. en sofaryg eller en kammerat, som også kan følge med rundt under den første kørsel. Vi kommer ikke uden om, at langt de fleste ulykker med Segboards sker på netop dette kritiske tidspunkt i Segboard-karrieren.
Et godt råd er at forsøge at slå hjernen lidt fra, og så bare stige på. Stil dig bag Segboardet, og sæt den ene fod på boardet. Du skal holde foden, og dermed selve ”fodpladen” på Segboardet helt plan og vandret. På den måde ved Segboardet, at det ikke er tid til at køre endnu. Vælg den fod du har mest ”tillid til”, altså f.eks. højre fod, hvis du er ”højrefodet”.
Derefter træder du helt op med den anden fod, akkurat som hvis du går op på et trappetrin. Husk fortsat, at fødder og Segboard skal holdes i vandret stilling. Det er vigtigt, at du stiller fødderne helt ude ved hjulet, så du opnår en så bredstående stilling som muligt. Det vil gøre det hele langt lettere for dig efterfølgende.
Sådan undgår du wooble-effekten
Den naturlige usikkerhed vil i starten gøre, at du sikkert spænder en del i kroppen og benene, og derved opstår en, for begyndere meget karakteristisk, wobble-effekt, hvor du kører hurtigt frem og tilbage i små ryk. Den bedste ”medicin” er at være så afslappet som muligt.
De fleste ved, at man ikke skal kigge ned, hvis man har højdeskræk. Det samme gør sig gældende, hvis du i starten har lidt skræk for det nye ukendte Segboard. Kig i stedet fremefter, og forestil dig, at du står på et solidt underlag. Desto bedre du er til at overbevise hjernen om, at du står godt og solidt, desto mere solidt og sikkert står du faktisk også i virkeligheden.
Den første øvelse i kørsel på Segboard er at undlade at køre. Stå helt stille og afslappet, og vend kroppen og hjernen til, at det er let at holde balancen, og at der ikke er nogen fare på færde.
Den første kørsel på Segboard’et
En af de ting, der er så smart ved et Segboard og lignende køretøjer er, at du faktisk næsten kører og styrer med tankens kraft. Det er selvfølgelig ikke helt korrekt, men næsten. Du skal nemlig ikke bare læne dig voldsomt frem, og så håbe, at alt går godt. Det gør det nemlig ikke! Selv om Segboard’et er superintelligent, er der trods alt grænser for, hvor meget sjusk fra førerens side, det evner at kompensere for. Du skal som sådan ikke læne dig fremefter, men blot flytte vægten en anelse ud mod tåspidserne.
Prøv det ganske forsigtigt, og kør lige fremad – stille og roligt. Farten regulerer du helt enkelt ved at flytte vægten en anelse fremefter eller bagud. Mere vægt på den forreste del af foden øger farten, mens en vægtforskydning til hælene sænker farten.
I første omgang gælder det egentlig mest om at få en fornemmelse af, hvordan farten justeres. Kør ganske langsomt. Prøv også at standse helt op. Gør det ganske forsigtigt og se, om det ikke er muligt at blive stående på boardet efterfølgende. Lykkes det, kan du stige af med den ene fod, akkurat som du steg på. Det er en vigtig og grundlæggende øvelse.
Du kan sagtens springe af boardet, mens det kører. Det er dog ikke så elegant, og så øges risikoen for skrammer og ridser i det dyrebare isenkram. Risikoen for fald og skader er selvfølgelig også større, hvis du laver den slags akrobatik.
Hvordan styrer du et Segboard
Når du føler dig fortrolig med disciplinerne med at stige på og stige af, samt at køre lige ud, er det tid til at prøve kræfter med at dreje. Som du sikkert har bemærket, er Segboardet ”hængslet” på midten. Det vil sige at højre og venstre halvdel så at sige kan ”betjenes” af henholdsvis højre og venstre fod.
I praksis er det derfor muligt f.eks. at lægge lidt ekstra vægt på højre tåspids i forhold til den venstre. Det vil få det højre hjul til at køre en anelse hurtigere, og på den måde vil det langsomt ”overhale” det venstre hjul. I praksis betyder det, at Segboard’et drejer mod venstre. Ved at foretage den nævnte vægtforskydninger på venstre fod, kan du naturligvis også dreje til højre. Forklaringen kan måske virke en smule kryptisk for nogen, men det er faktisk meget let og intuitivt, når du først kommer i gang.
Prøv dig frem
Hvis ovenstående slet ikke giver mening, kan du sagtens prøve alligevel. Så snart du forskyder din vægt til den ene side, vil du opnå en drejeeffekt. Efter lidt eksperimenter, sidder det med garanti på rygraden. Som tidligere nævnt skal du nærmest bare tænke tanken, og Segboardet vil udføre manøvren i virkeligheden.
Prøv det i praksis. Start med at køre lige ud, og læg så en anelse vægt fremefter på den højre fod. Resultatet skulle gerne være et stille og roligt venstresving. Så snart du føler dig nogenlunde fortrolig med venstresvinget, kan du forsøge med højresving. Højresvinget foretages ved at lægge en anelse ekstra vægt fremefter med venstre fod.
Når både højre- og venstresving er indøvet, kan du forsøge med de lidt sværere otte-taller, der kræver løbende skift mellem højre- og venstresving. Fordelen er, at otte-tallerne hele tiden skifter retning og derfor ikke gør dig rundtosset på samme måde, som hvis du bare kørte rundt i en cirkel. Prøv også at dreje, mens du kører baglæns. Det er måske lidt mere udfordrende, men det er en meget praktisk manøvre at have i baghånden.
Mere avanceret sving-teknik
For de fleste er det mest logisk at foretage et venstresving ved at speede lidt op med højre fod. Samme effekt kan dog også opnås ved at lægge lidt ekstra vægt på den venstre hæl. Det vil bevirke, at venstre hjul taber en smule hastighed, og dermed ”sakker lidt bagud” i forhold til det højre hjul. I begge tilfælde er resultatet et venstresving.
Efterhånden som du bliver fortrolig med teknikken, kan du eksperimentere med at kombinere begge metoder – altså vægt på højre tåspids OG vægt på venstre hæl. Effekten vil være et skarpere sving, og det er faktisk muligt at rotere på stedet, hvis du afpasser vægtfordelingen i begge sider.
Regler for kørsel med Segboard
Som det også er tilfældet i mange andre lande, er den danske færdselslov slet ikke forberedt på den slags smarte køretøjer, og der hersker en vis usikkerhed om, hvor og hvordan de må bruges. Som reglerne er i øjeblikket, er det ikke umiddelbart lovligt at bruge et Segboard i trafikken, hvor færdselsloven er gældende. Trafik- og Byggestyrelsen har dog igangsat en undersøgelse, der skal se nærmere på sagen. I England er brugen af Segboards f.eks. bandlyst på offentlig vej, og der uddeles bøder med rund hånd, hvor den danske ordensmagt tager lidt mere afslappet på fænomenet.
Problemet er blandt andet, at et Segboard ikke har et styr, og dermed ikke har mulighed for at få påmonteret en ringeklokke. Derimod er f.eks. den efterhånden gammelkendte segway lovlig i trafikken, fordi den netop har et styr. Det kan synes temmelig tåbeligt, eftersom en segway også kun har to hjul, og dermed også indebærer en potentiel risiko for at tippe for- eller bagover, styr eller ej.
I mangel af tidssvarende lovgivning, er det f.eks. en lov fra 1835, der i øjeblikket forbyder den offentlige brug af Segboards i England – en lov, der ellers skal regulere færdsel og trækning af svin, får og andre husdyr, samt hestevogne og oksekærer.
Forhåbentlig får både de engelske og danske myndigheder med tiden strikket et sæt regler sammen, som på optimal vis kan fremme brugen af Segboard’et og andre lignende transportmidler, så vi kan få reduceret støj og forurening yderligere i bybilledet.
Du kan læse mere her hos trafikstyrelsen om regler.
Vedligeholdelse og korrekt brug af dit nye Segboard
Når du har anskaffet dig et nyt Segboard, vil kontoudtoget desværre afsløre et betydeligt indhug i budgettet. Det er selvfølgelig velkalkuleret, men der er mange gode grunde til at få mest mulig ud af investeringen, både mht. længst mulig driftstid, og måske også eventuelle muligheder for at videresælge, hvis du får lyst til at opgradere, eller får brug for pengene til andre formål.
Undgå regnvejr og opbevaring i fugtige omgivelser
De fleste Segboard-leverandører hævder, at et Segboard sagtens kan tåle vand, og det er for så vidt heller ikke forkert. De fleste Segboards er klassificeret som IP54, hvilket betyder, at apparatet er testet som værende støvtæt og modstandsdygtigt overfor almindelig overspuling med vand. Mere specifikt tester man med en vandstråle, der skabes med en dyse på 6,5 millimeter, og med en vandmængde på 12,5 liter i en afstand af 3 meter.
Det kan selvfølgelig i første omgang virke ret overbevisende, men det er f.eks. ikke tilstrækkeligt til at få et elektrisk apparat godkendt til brug på et badeværelse. Testen foretages i øvrigt kun kortvarigt, og vil aldrig kunne sidestilles med permanent brug i regnvejr, eller permanent opbevaring under fugtige forhold.
Når du nærlæser manualen, viser det sig da også, at producenterne anbefaler at passe på, at kluden ikke er for våd, når du tørrer dit Segboard af, og at du opbevarer board’et i en pose, så der ikke trænger støv ind. Så meget for den ellers imponerende IP54-mærkning.
Bliv ikke desperat
På den anden side behøver du ikke blive desperat, hvis et regnvejr trækker op, mens du er ude at køre. Som nævnt har Segboardet en vis beskyttelse, så hvis du ellers sørger for at tage den ind i varmen efter turen, så den kan tørre, burde der normalt ikke være problemer.
I det hele taget bør Segboard’et generelt opbevares indendørs. En fugtig kælder eller et udhus er ikke optimalt. Ganske vist er Segboards en relativ ny ting, men årtier med elektronik og elinstallationer har alligevel lært de fleste af os, at fugt og el er en dårlig kombination. Ledninger og stikforbindelse korroderer og skaber dårlige forbindelser, og fugt på printplader og elektronik kan give fejlfunktioner eller være direkte ødelæggende.
Generel vedligeholdelse af Segboard’et
Det er begrænset, hvor mange vedligeholdelsesopgaver du selv kan foretage, med mindre du har særlig teknisk snilde. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at uautoriserede indgreb i elektronik og teknik kan have betydning for garantien. Som regel kan du nøjes med at rengøre hele Segboard’et med varmt sæbevand. Sørg for at kluden er godt vredet op, især når du rengør omkring knapper og stik, hvor der er særlig risiko for indtrængning af vand.
Du bør også løbende inspicere dækkene for revner og skader. Det kan være farligt at køre med dækskader, da Segboard’et ellers risikerer at ”snuble” over ujævnheder, og dermed sender dig på en ubehagelig flyvetur. Sørg for løbende at pille eventuelle småsten, glassplinter og lignende ud af dækket. Ellers kan de med tiden udvikle større skader på dækket, som ikke kan rettes op.
Nogle modeller giver mulighed for smøring af hjulene. Behovet for smøring viser sig typisk ved, at der kommer mislyde fra hjulene, eller at topfart og ydelse gradvist bliver forringet. Læs dog altid manualen omhyggeligt og undersøg, om dette ”indgreb” vil forringe garantien – spørg eventuelt forhandleren. Nogle forhandlere tilbyder i øvrigt service på de solgte Segboards. Det koster selvfølgelig lidt, men kan være en god løsning for mange.
Vedligeholdelse af Segboard’ets batteri
Dit Segboard er udstyret med et af de nye batterier af lithium-ion typen, og de skal håndteres anderledes end gammeldags batterier, hvis du skal have det optimale ud af dem. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at alle batterier er ”sliddele”, som gradvist vil forringes og til sidst skal udskiftes.
Et lithium-ion batteri har det bedst, hvis det oplades og aflades i mindre steps på for eksempel 10-50% af den fulde kapacitet. Det betyder i praksis, at du meget gerne må køre kortere ture, og også gerne ”klatlade” ind imellem turene. Hvis du hovedsageligt bruger batteriet på den måde, kan du opnå en forlænget holdbarhed på op til tre gange normalen. En gang imellem har batteriet dog godt af at blive helt afladet og opladet, da det rekalibrerer batteriets indre ”intelligens”. Det kan du f.eks. gøre en gang om måneden.
Et batteri af typen lithium-ion har det ikke godt, hvis det er helt afladet. Det skal helst opbevares delvist opladet. Det er vigtigt at huske, hvis du ikke bruger dit Segboard i en længere periode, f.eks. om vinteren. Tag for eksempel batteriet frem med 2-3 måneders mellemrum, og giv det en halv opladning.
Kalibrering af dit Segboard
Segboard’et fungerer med indbyggede gyroer, som holder styr på, hvad der er vandret. Disse gyroer kan dog med tiden komme ud af synkronisering, ikke mindst hvis board’et udsættes for stød eller slag, f.eks. i forbindelse med et styrt.
I givet fald skal gyroerne resynkroniseres, før Segboard’et fungerer optimalt. Board’et skal i så fald placeres på en plan flade, for synkroniseringen foretages. Fremgangsmåden kan være lidt forskellig, alt efter model, så tjek brugsanvisningen.
God fornøjelse med dit nye Segboard
Vi håber, at denne guide har kunnet hjælpe dig på et eller flere områder i forhold til anskaffelse, brug og vedligeholdelse af dit Segboard. Guiden er holdt i generelle vendinger, så du bør selvfølgelig nærstudere den manual, der fulgte med netop dit Segboard, og også gerne drøfte detaljerne med forhandleren og andre ejere af samme model.
God fornøjelse med dit nye Segboard!
Læs også mere om segboards på hjemmesiden Segboard.dk
Opdateret d. 08-09-2022 – Nogle links kan være affiliatelinks, hvilket vil sige, at vi modtager en provision, hvis du klikker dig ind via linksene og køber et produkt. Det betyder ikke, at produktet bliver dyrere for dig, men blot at vi får en provision af det salg, som virksomheden laver.